En 150 år gammel melodibog

Forfatter: Anne Ørbæk Jensen, 2002


P.O. Boisen og hans kone Meta, født Grundtvig

I 1852 kom en af de tidligste melodisamlinger - 100 Melodier til "Nye og gamle Viser af og for Danske Folk" - til den gruppe af sangbøger, som var forløbere for Højskolesangbogen. Præsten og læreren Peter Outzen Boisen (1815-62) spillede - sammen med musiklæreren Chr. Bull - en central rolle i udgivelsen af melodierne, lige som han havde gjort det med en del af selve sangbøgerne. Som overbevist grundtvigianer - han var bl.a. gift med Grundtvigs datter Meta - var han interesseret i udbredelsen af folkelig sang som led i opbyggelsen af en national identitet.

P.O.Boisen og Danske Samfunds visebøger

Sangbogens titelblad
Titelbladet fra 100 Melodier til "Nye og gamle Viser af og for Danske Folk" samlede (for en Deel efter mundtlig Overlevering) og udgivne af Chr. Bull og P.O.Boisen. Anden udgave, som indeholdt 115 melodier, kom i 1858

Boisen var søn af biskoppen over Lolland-Falsters stift, P.O. Boisen (1762-1831), der i Vesterborg på Lolland fungerede som både præst, seminarieleder og senere biskop på grundlag af oplysningstidens idealer og i nært samarbejde med grev Chr. Ditlev Reventlow.

I 1836 blev den unge Boisen lærer ved Christian 8's dronning, Caroline Amalies asyl og fem år efter også ved hendes asylskole, som han i 1851 blev leder af. Et af skolens formål var, "ved bibelsk og fædrelandsk Fortælling og Sang at danne gode og glade Mennesker". Både til brug for skolen og som følge af Boisens almindelige interesse for den nationale bevidsthed deltog han i udgivelsen af flere sangbøger i 1840erne. Dette arbejde understøttedes af Grundtvig, og Boisen blev da også senere (1854) kapellan ved Vartov Kirke.

P.O. Boisens første sangbogsprojekt blev til inden for rammerne af Danske Samfund, et selskab, stiftet i maj 1839, hvor der blev holdt foredrag, diskuteret og sunget. Ved flere møder optrådte Boisen ligefrem som forsanger. Samfundet udgav i alt fem samlinger af Viser og Sange for Danske Samfund i perioden 1840-47 (flere af dem i adskillige oplag). Selv om der ikke er angivet en udgiver i hæfterne, anses det for sandsynligt, at Boisen og Grundtvig har været hovedkræfterne i redaktionen. Sangbøgerne var de første samlinger af sange udgivet inden for grundtvigske kredse, og Grundtvigs egne digte spillede da også en vigtig rolle, til dels sammen med B.S. Ingemanns tekster og folkeviserne. Emnerne var i høj grad præget af Danmarkshistorien og landets natur.

Som nævnt kom den sidste af Danske Samfunds visebøger i 1847, og hvis Boisen ikke var involveret i udgivelsen, var grunden nok, at han i stedet koncentrerede sig om en større sangbog, hans Nye og gamle Viser af og for danske Folk, som udkom i 1849 - midt under krigen mod Preussen - og som senere blev udgivet helt op til 10. udgave i 1875. Indholdet var meget præget af nationale sange som følge af krigssituationen, og to af bogens afsnit bærer ligefrem titlerne Krigen 1848 og Krigen 1849. Mange af de 87 sange havde Boisen nok taget fra samtidige sangbøger, ikke mindst Danske Samfunds visebøger, og især samtidens nationale og nordiske sange samt folkeviser udgjorde de tilføjede sange i sangbogens følgende udgaver.

Allerede 2. udgave fra 1850 indeholdt nemlig 75 nye sange, deriblandt en del børnesange, som Boisen sandsynligvis kunne bruge i sin pædagogiske virksomhed. De senere udgaver ændredes ikke meget, men der udkom flere tillæg til sangbogen. Samlingerne var tænkt til brug i foreninger og folkelige kredse samt i nogle skoler, men de blev også brugt på de forholdsvis få højskoler, der fandtes omkring 1850. Bøgerne blev trykt i over 50.000 eksemplarer, godt hjulpet af den nationale stemning foranlediget af Slesvigs-krigen, og de var typiske repræsentanter for de grundtvigske sangbøger i 1800 tallet med en stor vægtning af tekster om Danmarkshistorien.

 

Opslag fra sangbogen
Opslag fra sangbogen med tre meget nationale sange, de to til danske folkemelodier og den sidste med melodi af Boisens bror, L.N. Boisen.

Melodibogen

Samtidig med 3. udgave af sangbogen fra 1852 blev der også taget hensyn til den musikalske side af sangen ved udgivelsen af 100 Melodier til "Nye og gamle Viser af og for Danske Folk" samlede (for en Deel efter mundtlig Overlevering) og udgivne af Chr. Bull og P.O. Boisen. Det havde ikke været uden problemer at finde egnede melodier til sangene i Viser og Sange for Danske Samfund, især ikke de forholdsvis mange nye tekster, og flere af dem er da heller ikke forsynet med melodiangivelse. Nu fik Boisen hjælp af Christian Grønlund Bull, som var musiklærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn og ind imellem selv komponerede. Han udgav adskillige sangbøger til undervisningsbrug - for det meste dog uden noder. 
 
Det er altid et spørgsmål for en sangbogsudgiver, om han overvejende skal vælge et repertoire, der allerede er kendt, ved at samle en række sange, der identificerer en bestemt gruppe, eller om han ønsker at påvirke modtagerne ved at lancere et nyt repertoire. Ofte vil det nok være lidt af begge dele, og det gælder også Boisen og Bull.

Den overordnede ide med sang- og melodibogen er helt klart at levere et nationalt identificerende indlæg i en krigsperiode. Samtidig er der et ønske om at markere den grundtvigske linie, hvorfor både han og B.S. Ingemann er repræsenteret med et stort antal tekster. Det samme gælder de danske folkeviser.

Udvalget af komponister er til gengæld ganske omfattende, og bortset fra de mange folkemelodier er der ikke én komponist, der klart dominerer. Man kunne umiddelbart tro, at en sangbog med et så aktuelt emne også var domineret af nye melodier. Samtidens komponister er da også godt repræsenteret, og når der gribes til melodier af ældre komponister, er det ikke blot melodien til en ny tekst, men den originale tekst og melodi, dog udvalgt så de passer ind i i sammenhængen.

Portræt af Henrik Rung
Komponisten Henrik Rung skrev melodier til mange nationale sange, hvoraf en del blev optaget i Boisen og Bulls melodibog.

Velrepræsenteret blandt samtidens komponister er især Henrik Rung og J.Chr. Gebauer - sidstnævnte fordi flere af hans børnesange blev optaget. Rung skrev mange nationale sange med krigen som emne, og de er også dominerende i udvalget af hans sange. Adskillige andre komponister figurerer med 1-2 sange, f.eks. J. Fröhlich, A.P. Berggreen, Emil Horneman, H. Matthison-Hansen samt både Gade og Hartmann.
C.E.F. Weyse indtager en særstilling ved hovedsageligt at være repræsenteret med syngespilsmelodier eller - ganske oplagt - sine kompositioner til Ingemanns Morgen- og Aftensange, der netop var skrevet til Caroline Amalies asylskole.

Af den tidligere generation af komponister har Boisen og Bull valgt sange, som passede ind i det nationale koncept; frem for alt Kunzens Til Vaaben, se Fjenderne komme og Min Hjelm er mig for blank og tung, men også Schulz' Jeg fremmed her til stedet kom og Zincks Langt Højere Bjerge.

Den næste - mindre - gruppe sange er skrevet af komponister, som i dag er næsten ukendte eller kun lidet kendt for deres musikalske værker. Udgiveren Chr. Bull står selv for tre melodier, og det samme gælder præsten Theodor Fenger samt P.O. Boisens bror, præsten Lars N. Boisen. Blandt de øvrige bemærker man "Skolelærer Andersen", som kan være lidt svær at identificere og en enkelt kvindelig komponist, Cora Nygaard, der var nært knyttet til Ingemann og til grundtvigske kredse. Sågar Oehlenschläger har bidraget med en melodi. Den sidste ganske lille gruppe melodier kommer fra udlandet. Det drejer sig næsten udelukkende om svenske folkemelodier og et par melodier af den svensk/finske komponist Bernhard Crusell, som var kendt til Carl Plougs Længe var Nordens herlige Stamme.

Både sang- og melodibogen var et typisk udtryk for sin tid, men som følge af sangbogens lange levetid, blev også melodierne ret udbredte, og flere af dem fandt vej til de første udgaver af Højskolesangbogen og senere Folkehøjskolens Melodibog.


Læs mere i:

Dansk Biografisk Leksikon

Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år, København 1958 /R 1975

Hans Kuhn: Defining a Nation in Song. Danish Patriotic Songs in Songbooks of the Period 1832-1870, København 1990