David Simonsens Arkiv: brevsamlingen bliver digital (præsentation sep. 2009)

[For adgang til de indtil nu digitaliserede breve, se her]

Den generøse donation fra Harry og Annette Rosenberg, der har muliggjort digitaliseringen af David Simonsens håndskriftssamling, giver også Det Kongelige Bibliotek mulighed for at påbegynde digitaliseringen af hoveddelen af David Simonsens Arkiv, nemlig hans omfattende korrespondance, som skønnes at omfatte ca. 50.000 breve. Allerede i 2004 blev en registrant over de ca. 5.000 korrespondenter publiceret (med en opdatering i 2006), og i de forløbne fem år har ca. 60 forskere og andre interesserede fra ind- og udland henvendt sig, enten personlig, eller for at bestille kopier af breve.

Digitaliseringen vil gøre det muligt at se indholdet af de forskellige breve, som vil kunne ”bladres igennem” på skærmen. Desuden vil oplysninger om korrespondentens navn, brevenes datoer og sprog etc., samt evt. henvisninger til andre dele af arkivet, blive anført. Det sidste er af betydning, fordi mange korrespondenter optræder både som repræsentanter for forskellige organisationer – alene eller sammen med andre – og som privatpersoner.

Eksempler fra arkivet - klik på datoen for at se brevet!
(Og klik på brevsiden, for at få mulighed for at forstørre den, og/eller vende den på hovedet ...)

For at give et indtryk af indholdet i arkivet, er enkelte breve allerede nu blevet digitaliseret. De første eksempler er to breve fra David Simonsen til Georg Brandes, det første med videregivelse af et ønske om støtte til de rumænske jøders sag (1916-04-12 og 1916-04-16; desværre er det mellemliggende brev fra Brandes gået tabt). Alt i alt er der i arkivet indtil nu identificeret 20 breve til/fra brødrene Brandes, 11 til/fra Georg Brandes og ni til/fra Edvard Brandes. Tidens titulatur medfører dog en lille usikkerhed omkring fordelingen mellem dem, idet Simonsen tit henvender sig til begge to som ”Kære Herr Professor Brandes” … 

Shmuel Yosef (Shai) Agnon, Nobelprisvinderen i litteratur 1966, var sammen med David Simonsen aktiv i det videnskabelige udgivelsesselskab Mekize nirdamim. To breve vises her (fra David Simonsen til Agnon, 1922-02-21, og fra Agnon til David Simonsen, 1922-03-22), hvoraf det andet giver eksempel på Agnons nærmest mikrografiske hebraiske stil. Det er for øvrigt temmelig almindeligt, at Simonsen modtog breve på ét sprog, men svarede på et andet. Også danske brevskrivere fik at affinde sig med at modtage svar på andre sprog, f. eks. tysk, når det skortede på danskkyndig sekretærhjælp under Simonsens nærmest årlige ophold ved kursteder i Centraleuropa. 

Dette kom dog, så vidt vides, aldrig til at ramme Emma Gad, hvis brev (1900-10-16) viser, at selv den bedste kan komme på besøg på et uheldigt tidspunkt (men så selvfølgelig undskylder ved første lejlighed).

YIVO (יידישער וויסנשאפטלעכער אינסטיטוט; Yidisher visnshaftlekher institut) blev dannet i år 1925 i Vilna (Vilnius), som i de fire årtier op til anden verdenskrigs udbrud må siges at have været et af den østeuropæiske jødiske kulturs vigtigste omdrejningspunkter. Den dag i dag er YIVO og dets arkiv i New York stadig den førende videnskabelige organisation indenfor jiddisch og jiddischkultur. Brevet på jiddisch (1925-05-30) indeholder et ønske om støtte til de bygningsplaner, som instituttet havde. Som det fremgår af det andet brev (1931-04-12), imødekom han ønsket, og han var tilstrækkelig engageret i foretagendet til at indgå i organisationens ærespræsidium, sammen med andre, også udenfor jiddisch-studiekredse, ikke helt ukendte personligheder.

Et af disse navne bliver det sidste eksempel. Tilsyneladende er det brev fra David Simonsen, som Albert Einstein svarer på (1920-06-24), desværre ikke bevaret. Det vides ikke, hvordan de kendte hinanden, men et gæt er, at enten Chaim Weizmann, kemiker og Staten Israels første præsident, eller Niels Bohr, som vist ikke kræver nærmere præsentation, kan have dannet forbindelsesleddet.

Tilgængeliggørelsen af David Simonsens omfattende korrespondance er en stor udfordring, både ressourcemæssigt og teknisk. Den kommer på flere måder til at fungere som ”forsøgsværksted”, men vil også give gode erfaringer og kunne danne fundament for lignende fremtidige projekter.