Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister - DKP/ML

I 2006 fusionerede DKP/ML med Kommunistisk Samling og blev til Kommunistisk Parti
I 2006 fusionerede DKP/ML med Kommunistisk Samling og blev til Kommunistisk Parti

Partiet blev stiftet den 31. december 1978 og ophørte i 2006. En gruppe medlemmer var i 2006, sammen med foreningen Kommunistisk Samling,  med til at stifte partiet Kommunistisk Parti.
DKP/ML  adskilte sig fra DKP ved bl.a. at tage afstand fra styret i Sovjetunionen, og man betragtede sig som det eneste retmæssige parti til at videreføre de revolutionære og kommunistiske traditioner i Danmark. Partiet støttede  Albaniens form for kommunisme.
I partiets første program kan man bl.a. læse, at "Med stiftelsen af Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister, DKP/ML, har det danske proletariat atter fået sit kommunistiske parti. DKP/ML samler den røde fane op, som revisionister og opportunister har trampet i sølet, og indskriver igen den proletariske revolutions store løsen på den."
Partiet stillede op ved folketingsvalgene i 1984 og 1987, men begge gange fik partiet under 1000 stemmer.