Aalborg Luftfoto

1948-1967

Aalborg Luftfoto blev grundlagt før 1940, men arkivet er kun bevaret fra 1948 og frem. Samlingen består af omkring 130.000 skråoptagelser af fritliggende enkeltejendomme i sort/hvid. Der er optagelser fra hele landet, men dog få fra Sjælland. Ofte er der på bagsiden af prøvebillederne anført yderligere oplysninger om ejendommens beliggenhed og ejer. Indgangen til samlingen er indekskort i 1:100 000 med indtegnede flyruter, hvor der til hver rute hører en serie på 35-40 billeder. Ofte foreligger både negativer og prøvebilleder. Negativerne er for flertallets vedkommende 24 x 36 mm.

Hvis du vil vide mere…