Klaus Rifbjerg: "Under vejr med mig selv"

Klaus Rifbjerg debuterede som digter i det litterære tidsskrift Hvedekorn i 1952, og han fik også i de følgende årgange optaget enkelte digte. Disse digte udgør grundstammen i samlingen Efterkrig, der udkom i 1957 på Schønbergs forlag.
 
Men allerede året før fik han på samme forlag udgivet sin første digtsamling, Under vejr med mig selv, der i modsætning til Efterkrig var en komposition af nyskrevne digte, hvor han med humor og erindrende fantasi anskueliggør nogle stadier i et ungt liv fra undfangelse til nygift. Samlingen har undertitlen ”En utidig selvbiografi”, og Rifbjerg gav selv i forbindelse med udgivelsen udtryk for, at der var tale om en egocentrisk, men ironisk historie, der med sproglig humor var et opgør med den ”forpinte regnvejrspoesi, lavet af folk, som ikke mere rimer hjerte på smerte, men skriver vers, der er bundtraditionelle i just deres frie form.”

Manuskripterne til digtsamlingen findes i Klaus Rifbjergs arkiv. Dog er der ikke bevaret manuskripter til digtene "Tømmermænd", "Nygift" og "Jul". Grundlæggende er manuskripterne trykt uændret, men f.eks. i digtet "At elske" er en enkelt strofe udeladt.

Se manuskripterne til "Under vejr med mig selv" her.