Aviser i papirudgave?

Der er ikke længere mulighed for at bestille aviser i papirudgave til brug på læsesal i Den Sorte Diamant. Der henvises til Statens Avissamling i Aarhus, som tilbyder denne mulighed med bedre muligheder for at yde en god service.

I forbindelse med digitalisering af aviser vil stadig færre titler være tilgængelige på Det Kgl. Bibliotek - København og samtidig gør magasinforholdene at fremtagning er omkostningstung og i perioder ikke praktisk mulig. Det Kgl. Bibliotek - Københavns mulighed for at kunne yde en rimelig service forringes således løbende. Derfor ser Det Kgl. Bibliotek - København det som en nødvendighed, at denne service koncentreres ét sted i Danmark. Der vil dog stadig være adgang til en del mikrofilmede aviser i Den Sorte Diamant.