Prinsessens køn

Dette eventyr fortalte Karen Cathrine Christensdatter Kjær i 1905 til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, som skrev det ned under titlen ”Forgyldningen”.

”Forgyldningen”

 

Der var en prinsesse, der en dag stod og spejlede sig både for og bag, for hun syntes, hun var så umådelig smuk. Så lige med et så river hun hendes klæder op for at se, hvad hun der har. ”Huha, hvor den er grim,” siger hun, ”den skal forgyldes.”

 

Hun ringer på kammerjomfruen, og hun kommer jo straks og spørger om, hvad prinsessen ønskede. ”Jeg ønsker at tale med guldsmeden; få mig bud efter ham.”

 

Kammerjomfruen henter ham jo, og han kommer og spørger om, hvad prinsessen ønskede. ”Jeg vil have forgyldet min skjemys [vagina], den er så grim og ser farlig ud.” – ”Ja, det kan jeg ikke gøre,” siger han, ”for jeg er en gammel mand, men jeg har en svend hjemme på værkstedet, som kan gøre det.”

 

Mesteren går så hjem og siger til svenden: ”Her er penge at tjene. Kan du tage dig det arbejde på og komme pænt om ved det, så skal vi få det godt betalt.”

 

Han kommer så op til prinsessen og spørger, om hun ville så have hendes indretning forgyldt. Ja, hun ville, og det skulle være hurtigt.

 

Så skulle hun lægge sig ned og samle klæderne op, og han står og ser på den. ”Ja, den kan godt forgyldes,” siger han, ”men vi skal først have den filet.” Nå, så filer han den med rundfilen den første gang. ”Skal den files oftere?” siger hun. ”Ja, vi må have det gjort et par gange til.” Nå, så kommer han til det anden gang, og da han er færdig med det den gang, så siger han: ”Nu tror jeg, jeg kan forgylde den.” – ”Å,” siger hun, ”det er aldrig værd, bliv bare ved med filningen, så lader vi forgyldningen være, og hvad det koster, skal jeg nok betale.”

 

Så skulle han jo selv ordne det øvrige med mesteren.