Præstens bekymring

Karen Cathrine Christensdatter Kjær fortalte dette eventyr til Evald Tang Kristensen i 1905. Han gav det titlen ”Uden sorg og bekymring”, da han skrev det rent.

”Uden sorg og bekymring”

 

Kongen i Frankrig gik en dag ud at spadsere, og da han kom oven for præstegården, så han, at der stod skrevet på porten: Præsten her lever hver dag uden sorg og bekymring. Så tænkte kongen: ”Du er ejer af et helt kongerige og har hver dag mange sorger og bekymringer; du må derind og lære visdom.”

 

Så går han altså ind i præstegården. ”Goddag, hr. pastor!” – ”Tak,” sagde præsten. ”Er det sandt, du lever hver dag uden sorg og bekymring?” – ”Ja, det er. Kongen giver os vort ophold, og til at præke har jeg en hel uge at studere i, så jeg har ingen ting at bekymre mig over.”

 

Så slog kongen sin kappe til side, og nu blev præsten forskrækket. Så siger kongen igen: ”Til i morgen ved denne tid skal du besvare mig tre spørgsmål, ellers skal du miste dit hoved.” – ”Hellige død og pine,” tænkte præsten, ”skal jeg miste mit hoved for det par ords skyld, som jeg har skrevet. Gid jeg aldrig havde skrevet det.” – ”For det første,” siger kongen, ”skal du sige mig, hvor snart [hurtigt] jeg kan gennemrejse verden, og for det andet skal du sige, hvor meget jeg er værd, og for det tredje: hvem jeg taler med.” Derpå gik kongen.

 

Præsten gik nu ind i sit studerekammer og græd og beklagede sig. Noget efter kom mølleren derind. ”Goddag, hr. pastor,” sagde mølleren, ”mig synes, du er ikke vel til mode.” – ”Ak nej, i morgen skal jeg dø,” og nu fortalte han ham sin hele tildragelse. Så siger mølleren: ”Gå du i seng og sig, du er meget dårlig; i morgen skal jeg komme og iføre mig dine klæder og besvare disse tre spørgsmål for dig.”

 

Kongen kom til den bestemte tid om morgenen, og mølleren kom og iførte sig præstens klæder, lige før han kom. ”Goddag,” siger kongen. Mølleren sagde ”Tak”. ”Nå, har du nu betænkt dig?” – ”Ja jeg har,” svarede mølleren. ”Nå, hvor snart kan jeg så gennemrejse verden?” – ”Deres majestæt kan, når De rejser med solen, gennemrejse verden i 24 timer.” Det havde kongen ikke noget at sige til. ”Nå, hvor meget er jeg så værd?” – ”Kristus han blev solgt for 30 sølvpenge, så er Deres majestæt da ikke over 29 skilling værd.” – ”Så var det det tredje; hvad tænker jeg på, når jeg taler med dig?” – ”De tror, at De taler med præsten, men det er ikke sandt; det er mølleren, som De taler med.”

 

Nu fulgtes de begge ad ind til præsten, der var næsten død af frygt og forskrækkelse. Præsten stod nu op og iførte sig sine kæder og var helt karsk [stærk] og sund, og så fulgtes de ad alle tre ud til porten, og præsten nedrer [river ned] det stykke træ, hvorpå han havde skrevet de ord, og lovede, at han skulle aldrig skrive sådan noget mere.