Agnete og havmanden

Visen om Agnete og havmanden, som Karen Cathrine Christensdatter Kjær sang for folkemindesamlerne Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner-Nielsen i 1907, er en af de mest kendte folkeviser i Danmark.

Visen har været kendt siden middelalderen og indeholder forestillinger om overnaturlige væseners og kræfters indgriben i menneskelivet.

Du kan læse Evald Tang Kristensens nedskrift af visen sunget af Karen Cathrine Christensdatter Kjær, mens du lytter til lydoptagelsen af hendes syngende stemme:

 

"Havmanden lokker Agnete"

 

1. Og hør du Agnete, hvad jeg vil sige dig,
og vil du nu følge til havs med mig?
Hå å, så så, jeg vil følge til havs med dig,
ja gerne vil jeg følge til havs med dig.

 

2. Han stoppede hendes øren, han stoppede hendes mund,
så førte han hende på havsens bund.

 

3. Agnete hun sad ved vuggen og sang,
så hørte hun de englandske klokkers klang.

 

4. Agnete hun spørger den havmand om forlov,
og må jeg ej til Englands kirke gå?          

 

5. Ja gerne må du til kirken gå,
om du vil komme igen til dine børn små.

 

6. Han stoppede hendes øren, han stoppede hendes mund
så førte han hende på Englands grund.

 

7. Agnete hun ind ad kirkedøren tren [træder],
og alle de små billeder, de vendte sig omkring.

 

8. Hun talte med moderen.

 

9. Og hør du Agnete, kære datter min,
hvor har du været så lang en tid?

 

10. I havet har jeg været i 8 år, 7 sønner jeg med havmanden har.

 

11. Hun spørger om de gaver, han gav hende.

 

12. Den havmand han ind ad kirkedøren tren,
og hør du, vil du følge med mig til havets bund?

 

13. Og tænk på de store og tænk på de små,
og tænk på den lille, som i vuggen lå.

 

14. Jeg tænker hverken på de store eller små,
ej heller på den lille i vuggen lå.

 

15. Havmanden gav sig til at græde, men hun kom da ikke med ham.