Gemt skat

Evald Tang Kristensen udgav dette sagn fra Lovise Hansen i sin kildeudgivelse med titlen ”Danske sagn.” Sagnet er uden titel og blev placeret i det bind, der rummede fortællinger om ”spøgeri og genfærd”.

På gården Torsmark ved Brønderslev levede for mange år tilbage et par ægtefolk, som holdt så overmåde meget af hinanden, så de ønskede, at den ene ikke skulle overleve den anden. De fik virkelig også deres ønske opfyldt, da de begge døde i én og samme time.

 

Men ikke desto mindre så man dem om aftenen gå arm i arm op ad vejen, der førte fra kirkegården til Torsmark, dørene på gården åbnede sig som af sig selv for dem, og de skred sagte ind, iklædt lange hvide klæder.

 

I sovekammeret standsede de ved døren, samme vej som de var komne. Ejeren på gården lod præsten hente, for at denne skulle få at vide af gengangerne, hvad de gik efter, og da de om aftenen efter indfandt sig, tiltalte præsten dem med disse ord: ”Min sjæl lover Herren,” hvorpå de begge svarede: ”Min gør også.” – ”Hvad går I her efter?” spurgte præsten. Konen tog til orde og sagde, at hun havde gemt 24 fireogtyve skillinger i et strømpeskaft, der lå gemt under sengen. ”Når I løfter den store sten op, som ligger løs,” sagde hun, ”da vil I der finde skatten.” Hvorpå de begge forsvandt.

 

Dagen efter søgte man under sengen og fandt ganske rigtig pengene, som den døde kone havde sagt. Fra den tid fik de to gamle mennesker ro i graven, da man aldrig siden så dem gå til gården for at gentage deres natlige besøg.