Forlokket pige

I 1907, da Lovise Hansen fik besøg af de to folkemindesamlere, sang hun bl.a. denne tragiske vise. 

Da Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner-Nielsen besøgte Lovise Hansen, fik de ikke noteret hele teksten ned - eller også er nedskriften gået tabt. Den her gengivne tekst er hentet fra kildeudgivelsen ”Danmarks gamle folkeviser” (1853-1976). Den er sunget af Ane Kirstine Andersdatter af Stenum ved Hjørring og optegnet i 1856 af cand.theol. Nik.Chr. Christensen:

"Rosenille og Edelvold"

 

1. Roselille hun sad i guldvæven og sang,
så at mælken af hendes bryster sprang.
- :|: Hå hå hå! Hå hå hå! :|: -
Så at mælken af hendes bryster sprang.

 

2. [Moder spurgte hun datter sin:]
”Hvi rinder der mælk af bryster din’?”

 

3. ”[Det er ikke mælk, fast det tykkes så:]
det er af den mjød, jeg drak i går.”

 

4. ”Nej, de to er hverandre ulig:
Da mjøden er brun, og mælken er hvid.”

 

5. ”Ja, om jeg sandhed skal sige for dig:
Så har kong Edelvold lokket mig.”

 

6. ”Ja, dig vil jeg af landet udsende,
kong Edelvold vil jeg lade på bålet brænde.”

 

7. Om aftenen så sildig, da duggen faldt på,
da agtede Roselille til kong Edelvold at gå.

 

8. Hun pikkede på døren med fingrene små:
”Stander op, kong Edelvold, og lukker mig ind!”

 

9. ”Nej, ingen så har jeg stævne sat,
nej, ingen så lukker jeg ind i nat.”

 

10. ”Stander op, kong Edelvold, og lukker mig ind!
Jeg er Roselille, allerkæresten din.”

 

11. ”Ja, er du Roselille, allerkæresten min,
så vil jeg stande op og lukke dig ind.

 

12. ”Min moder på os begge er bleven så vred,
[hun vil os hverken høre eller se.]

 

13. Ja, mig vil hun lade af landet udsende,
og dig vil hun lade på bålet brænde.”

 

14. ”Ja, kan du så hastig samle guld i skrin,
imedens jeg sadler grågangeren min?”

 

15. Han sadlede den hvide, han sadlede den grå,
den bedste af dem satte han hende op på.

 

16. ”Og synes du, at sadlen er dig for trang,
eller vejen den er dig så såre lang?”

 

17. ”Nej, ikke er sadlen mig for trang,
men vejen den er mig så såre lang.”

 

18. Og da de nu kom ud i den grønneste lund,
der agtede Roselille at hvile en stund.

 

19. Og da de nu kom ad den grønneste eng,
der agtede Roselille at rede sig en seng.

 

20. Og da der nu slet intet vand var at få,
så hentede han vand i hans sølvspænde-sko.

 

21. Og da hun nu kom til bækken efter vand,
da hørte han en nattergal, som så sørgelig sang.

 

22. ”Roselille hun ligger i grønneste eng,
med søn og med datter i skød, og er død.”

 

23. [O nej, herre Gud det bedre at give:]
Lad børnene dø, Roselille må leve!”

 

24. Men da han nu kom ad den grønneste eng,
da så han, det var sandt, hvad den nattergal sang.

 

25. Så grov han en grav så dyb og så bred,
så lagde han disse tre sjæle der ned.

 

26. Så vendte han sig selv imod sit sværd,
så lagde han sig selv fjerde der ned.
- :|: Hå hå hå! Hå hå hå! :|: -
Så lagde han sig selv fjerde der ned.

 

Rosenille22222 Noderne til visen om Rosenille sunget af Lovise Hansen.