Om folkeminder

Ordet folkeminder er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre traditionelle fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og dans.

Br_C3B8drene Grimm1 Brødrene Vilhelm Grimm (1786-1859; tv.) og Jacob Grimm (1785-1863), sprogvidenskabsmænd og folkemindeforskere. Deres arbejde med germansk sprog, folkeminder og mytologi inspirerede bl.a. danske forskere til et lignende arbejde med danske folkeminder.

Folkeminder før og nu

Betegnelsen folkeminder opstod i 1800-tallet og bruges mest om de ældre indsamlinger. I dag taler man i stedet om dagliglivets kultur. 

Hvor 1800-tallets folkemindesamlere var interesserede i at indsamle folkeviser, festtraditioner og overtro fra gamle dage, indsamler kulturforskere i dag nutidens vandrehistorier, gruppenormer, kærlighedsidealer og fodboldsange.

Almindelige menneskers kultur

Den tidligste indsamling af folkeminder foregik i 1500-tallet og 1600-tallet. Især kvinder fra adelen var optaget af at nedskrive folkeviser. En del af disse håndskrifter eksisterer stadig.

I 1700-tallet indsamlede sprogfolk ordsprog og mundheld. De var også interesserede i, hvad almindelige mennesker kunne fortælle, og de udspurgte blandt andet deres tjenestefolk.

Svend Grundtvi Svend Grundtvig (1824-83), søn af N.F.S. Grundtvig, gjorde en stor indsats for at samle folkeminder i Danmark. Han var ikke, som fx Evald Tang Kristensen, selv så meget ude at skrive folkeminder ned hos folk. I stedet havde han et net af optegnere rundt omkring i landet, som indsendte stof til ham. Foto: Hansen & Weller

Nederlag og krise

I 1800-tallet voksede interessen for almindelige menneskers kultur. En stor del af de folkeminder, vi har i dag, blev indsamlet i denne periode. Der blev udgivet mange bøger med viser, eventyr, ordsprog og sagn. Tidens interesse for folkeminder skal ses i sammenhæng med, at Danmark i 1814 måtte overgive Norge, der i flere århundreder havde været en del af kongeriget, til Sverige. I 1864 mistede Danmark herredømmet over Slesvig-Holsten, der blev indlemmet i det tyske rige. Danmarks økonomi var dårlig, og mange mistede troen på, at det kunne blive godt igen. Der opstod på den baggrund en fokusering på dét, der var tilbage i et geografisk meget mindre Danmark. Mange kender udtrykket: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, som stammer fra den periode.

Grundstammen i nationen

Borgerskabet fattede interesse for bondekulturen, fordi bøndernes skikke, traditioner, viser, fortællinger og hverdagsliv blev opfattet som uforanderlige. Man mente, at fortællerne kunne huske gamle viser, sagn, eventyr og skikke stort set uforandrede, som de var blevet fortalt siden middelalderen. Derfor kaldte de dem ”folkeminder.” 

Dansk Folkemindesamling

De danske folkeminder opbevares i dag på Dansk Folkemindesamling. De består af håndskrifter, lydoptagelser, filmoptagelser og forskellige former for billeder. Nogle af folkeminderne er også blevet masseproduceret, fx ved at blive trykt i bøger.


I den kulturhistoriske forskning i dag er det ikke længere hovedsagelig bondebefolkningens kultur, der er interessant, sådan som det var i 1800-tallet. Alle mennesker – fra alle sociale miljøer og i alle egne af landet, ad dansk eller etnisk oprindelse – har kultur, og kulturen ændrer sig hele tiden.

Fisken2 Bygningen kaldet ”Fisken”, der bl.a. huser Dansk Folkemindesamling. Folkemindesamlingen, der blev grundlagt i 1904 og nu er en del af Det Kongelige Bibliotek, er Danmarks arkiv for folkeminder.