Hakon Grüner-Nielsen

Hakon Grüner-Nielsen (1881 – 1953) forskede i dansk og færøsk visetradition, folkemusik og dans. Som nyuddannet cand.mag. i dansk, historie og tysk fik han i 1906 ansættelse som assistent ved Dansk Folkemindesamling, der var blevet grundlagt tre år tidligere. I 1907 oprettede samlingen et lydarkiv, hvis indhold i dag i høj grad præges af Grüner-Nielsens arbejde. Fra 1915 var han ansat som arkivar.

HG-N _C3A6ldre portr_C3A6t3 Folkemusik- og folkemindeforsker Hakon Grüner-Nielsen tog i 1913 en organisteksamen og fungerede, udover sit daglige virke på Dansk Folkemindesamling, i perioden 1915-51 som organist ved Kingos kirke i København. Foto: Nordisk Pressefoto, 1951.

Indsamling af folkeviser

I 1907 drog Grüner-Nielsen på sin første indsamlingsrejse med det formål at få optaget gamle viser ved hjælp af en fonograf. Rejsen foretog han sammen med folkemindesamleren, Evald Tang Kristensen. 

Resultatet var så godt, at Grüner-Nielsen to år senere gentog succesen, nu på en rejse alene. Ideen var, at sang og musik egentlig først kan blive genstand for videnskabelig udforskning, når en fremførelse kan fastholdes til studiebrug. Det var blevet muligt med opfindelsen af fonografen i 1877. Fonografen var en forløber for grammofonen, og man kunne både optage og afspille fra den.

Dans og viser

Hakon Grüner-Nielsen fortsatte i årene derefter med at indsamle mundtlige overleveringer. Han tog blandt andet på indsamlingsrejse på Færøerne, og I Danmark var det bl.a. Læsø, Fanø, Fyn, de sydfynske øer og Lolland, der fik hans opmærksomhed.

Hans videnskabelige produktion drejede sig først og fremmest om folkeviser og -dans, og han har udgivet, kommenteret og medvirket ved flere store værker om gamle danske viser, melodier og danse. Men også julestuer, julelege, ordsprog og folkeliv optog ham.

Både mundtligt og skriftligt materiale

Grüner-Nielsen var hele sit liv en aktiv vise- og folkemindesamler, og det med til at præge hans grundholdning til studiet af viserne. Han var af den opfattelse, at enhver variant af en melodi eller en visetekst havde en mening i sig selv.

Det var dog ikke kun det mundtligt overleverede, han sørgede for blev indsamlet og bevaret for eftertiden. Folkemindesamleren så også det formålstjenlige i at supplere med indsamling af skriftligt materiale i form af håndskrevne visebøger, dagbøger, nodebøger, trykte skillingsviser og andre folkelige småtryk.

DFS 1906 Dansk Folkemindesamlings lokaler i Det Kongelige Bibliotek i 1906, da Hakon Grüner-Nielsen netop var blevet ansat. Han ses siddende forrest til venstre. Ved pulten forstander Axel Olrik, bagerst stud.mag. Astrid Lund og til højre mag.art. Georg Christensen. Efter 45 års ansættelse gik Grüner-Nielsen på pension i 1951.

Et akademisk miljø

HG-N med hat og stok Hakon Grüner-Nielsen var en del af miljøet omkring Christiansborg og Kongens Nytorv i København, hvor han jævnligt spiste frokost på Cafe A’Porta og dermed mødte mange af byens kendte personligheder. Foto: Prospisil, ca. 1930.

Hakon Grüner-Nielsen blev født den 24. juli 1881 på Frederiksberg. Faderen var dr.phil. og ansat som rådstuearkivar. Grüner-Nielsen blev student i 1900. Da Hakon Grüner-Nielsen var 36 år, blev han gift med den to år yngre Ellen Keiser-Nielsen, der var datter af den senere undervisningsminister Søren Keiser-Nielsen. Svigerfaderen, der var tidligere sognepræst, forestod vielsen.

Parret fik to børn og var gennem alle årene bosiddende på Frederiksberg og i København. De var aktive medlemmer af “Foreningen til Folkedansens Fremme”.

Grüner-Nielsen døde den 24. februar 1953 og blev begravet på Vestre kirkegård.