Erindring om Lovise Hansen

Lovise Hansen brev Lovise Hansen korresponderede over en længere årrække med Evald Tang Kristensen. Her ses et af hendes breve dateret 18.12.1907.

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen medbragte på sine mange indsamlingsrejser notesbøger, som han undervejs på turene gjorde bemærkninger i om bl.a. vejret, transportmidlerne han brugte, rejseforholdene i øvrigt og ikke mindst om de personer, han besøgte. 

På baggrund af bl.a. sine notesbøger og breve skrev han sine erindringer, der i 1923-27 blev udgivet i fire bind med titlen "Minder og Oplevelser".
Her kan du læse udpluk fra erindringerne, der om handler Tang Kristensens oplevelser hos Lovise Hansen.

Han besøgte Lovise Hansen enkelte gange, og hun sendte gennem mange år forskellige former for folkeminder til ham fra de forskellige egne i Jylland, hvor hun boede i løbet af sit voksne liv. 

Minder og Oplevelser, Bind III, side 83 (1888)

 

”I Aarestrup var det ved det gamle. Karl Hjort havde den samme husholderske som sidst………….
Jeg talte med Karl Hjort om Lovise Hansen, som jeg tit havde fået brev fra, og som havde sendt mig en hel del gamle og gode optegnelser. Hende havde jeg stor lyst til at få talt med. For øjeblikket var hun lærerinde i Hurup, Als sogn, det vidste jeg nu nok, men det var en slem afstikker for mig at tage derud.”'

Minder og Oplevelser, Bind III, side 85 (1888)

 

”Jeg kom godt til Tofte, men der var endnu en drøj tur tilbage, da der var langt frem, inden jeg nåede Hurup. Jeg søgte straks ind til Lovise Hansen, som jeg ikke før havde truffet. Fra hende gik jeg så hen til kroen, der lå lige ved stranden, og bad om nattely…………..

Det var ellers en underlig egn, jeg nu måtte færdes igennem. Der var ikke mange beboere, og egnen var hverken kær eller mose eller agerland, snart noget af hvert, og så med så meget småpurl [småt krat] af buske alle vegne………..

Det var den 15. februar, jeg gik over vildmosen, og dagen efter kom jeg til Hadsund. Hos Lovise Hansen var jeg kun nogle få timer. Hun levede her under ret trange forhold og havde vist kun meget lidt at leve af.”

Minder og Oplevelser, Bind IV, side 342, (1907)

 

”Men da Grüner-Nielsen ikke rigtig vidste, hvad han ville og var ved de syv sind, som man siger, helt vankelmodig [i tvivl] og helt elendig over det vundne resultat, så tænkte han på at tage op til Hurup for at få fat i Lovise Hansen, som han havde sat stor lid til. Men der ville jeg ikke op, da jeg jo ikke havde nogen sikkerhed for, at hun var der endnu.

Han fulgte så med op til Himmerland og stak da af over til Hurup for om mulig at træffe Lovise Hansen. Jeg derimod gik fra Arden Station ud til Møltrup for at besøge lærer Thomsen.”

Minder og Oplevelser, Bind IV, side 343, (1907)

 

”Grüner-Nielsen havde meddelt mig, at han intet udbytte havde haft, da Lovise Hansen ikke var der længere, men var flyttet op til Dover på Thyholm, hvor hun var kommet til at blive husholderske for en gammel lærer Andresen.”

Minder og Oplevelser, Bind IV, side 344, (1907)

 

”Fra Viborg tog vi så op til Bedsted i Thy………. og så kom vi med toget til Hurup. Herfra gik vi ud til Dover for at få fat i Lovise Hansen. Det lykkedes godt nok, og hun var meget villig til at synge for os, så der fik vi et godt udbytte.

Vi blev der om natten, og jeg husker, at jeg formanede Grüner-Nielsen, da vi skulle have aftensmad, til kun at spise et æg, han var nemlig vant til at tage to. Det var nu også på sin plads, for der blev kun sat tre æg ind, ét til Grüner-Nielsen, ét til mig og ét til vor vært, den gamle lærer Andresen. De havde ikke så få høns, hvad jeg godt nok lagde mærke til, men jeg vidste nok, hvad skik og brug var.

Næste dag drog vi af, og jeg har ikke hørt fra Lovise Hansen siden, uagtet jeg tit har spurgt efter hende.”

Minder og Oplevelser, Bind IV, side 355, (1907)

 

”Fra Bedsted tog jeg til Hurup, og så gik jeg den lange vej ned til Dover for at komme til Lovise Hansen. På vejen dertil undrede jeg mig meget over endnu at se korn stå ude på markerne, og det var virkeligt et sørgeligt syn, da der nu ingen udsigt var til at få det bjærget ordentlig i hus.

Hos Lovise Hansen fik jeg optegnet en vise og nogle melodier, som hun var kommet i tanker om. En af dem var sunget for hende af Peder Porsgaards kone i Farre, en anden af Mogens Hansens kone i Givskud, en tredje af Anders Ringive i Farre, en fjerde af gamle Else i Vejle. De var da alle hørt af hende fra den tid, hun opholdt sig nede på Vejle-egnen. Jeg gik så over til Ydby Station, og Andresen fulgte med mig næsten helt derover. Lovise Hansen havde sunget for mig hele aftenen før.”