Indsamlere

ETK vandrer Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen er formentlig den europæiske folkemindesamler, der har vandret længst på indsamlingsture. Alligevel eksisterer ingen fotografier af ham på feltfod under hans storhedstid som indsamler. Måske er det grunden til, at Tang Kristensen mellem 1895 og 1900 fik taget dette billede i fotograf Martinus Christensens atelier i Sindal.

Omkring 6500 mennesker har meddelt stof til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Nogle af dem har sendt det til ham skriftligt, men han har selv optegnet efter mundtlig meddelelse fra lidt over 3000 af dem.

Tang Kristensen var redaktør af tidsskriftet "Skattegraveren", som blev udgivet af "Dansk samfund til indsamling af folkeminder", der eksisterede 1884-89.

Redaktørarbejdet bragte ham i kontakt med en række nye meddelere. De sendte ham nedskrevne folkeminder, og Tang Kristensen besøgte mange af dem for at optegne deres mundtlige beretninger.

Lovise Hansen er et eksempel. Som det fremgår af Tang Kristensens erindringer "Minder og oplevelser" har Lovise Hansen selv været ude at indsamle folkemindemateriale hos andre, som kunne fortælle. Nogle af disse optegnelser har hun sendt til Tang Kristensen. Efterfølgende har Tang Kristensen opsøgt hende for at optegne, hvad hun selv kunne fortælle og synge.

Andreas Knudsen har også indsendt materiale til Tang Kristensen. Visen om Rønnild og hendes moder har Andreas Knudsen selv skrevet ned, som han kunne den og sendt til Tang Kristensen i 1902. Fem år senere fik Andreas Knudsen besøg af Tang Kristensen i følge med Grüner-Nielsen. Da sang han visen for dem, og de optog den med fonograf.

Tang Kristensens tilhørsforhold til indsamlernes miljø

Tang Kristensen var selv vokset op blandt landbefolkningen i hedeegnene i Jylland. Det var i dette område, han senere foretrak at indsamle folkeminder. Det fremgår af hans erindringer, at hans families levevis, påklædning og kost ikke adskilte sig nævneværdigt fra almuen omkring den. Han fremhævede selv, at det var en fordel at kende dialekt, skikke og tankegang i de egne, hvor der optegnedes.

Tang Kristensen skriver selv, at han så det som sin opgave at være indsamler af folkeminder snarere end forsker i folkeminder.

Grüner-Nielsen og Tang Kristensen

Hakon Grüner-Nielsen er den eneste, der flere gange fulgtes med Evald Tang Kristensen på hans indsamlingsrejser. I sine erindringer skriver Tang Kristensen om rejsen. Her beskriver han også Grüner-Nielsen og latterliggør ham indimellem. Han fortæller fx, hvordan Grüner-Nielsen i starten ikke kunne finde vej, men tossede forvildet rundt – sådan som alle københavnere ifølge Tang Kristensen opførte sig, når de kom uden for byen. Han beskriver også, hvordan Grüner-Nielsen sov over sig og derfor måtte fare af sted upåklædt med sin morgenmad i hånden. Det skal ses i sammenhæng med, at Tang Kristensen havde mindreværdsfølelser over for de videnskabeligt uddannede forskere fra storbyen. Men Grüner-Nielsens tilsyneladende distræthed og mangel på praktisk sans har nok fået Tang Kristensen til at føle sig uundværlig og fået ham til at udvikle mere beskytteragtige følelser.

Grüner-Nielsens portræt af Tang Kristensen

Hakon Grüner-Nielsen skrev i Dansk biografisk Leksikon i 1938 om Evald Tang Kristensen (1843-1929):
Tang Kristensen søgte og fandt på sine rejser megen støtte hos sine lærerkolleger. Det kunne vel undertiden hænde, at han kom til ulejlighed, når han med sin bogtaske over skulderen lidt tung og ludende trådte ind i et fremmed hjem, men oftest var han til opmuntring og blev en velset gæst. Særlig hos de fattige og småkårsfolk, hos hvem folkedigtningen jo altid mest var at træffe, vidste han at finde sig til rette. Kunne han end lejlighedsvis støde an ved stejlhed og læreragtig strenghed, ved sin kantede utålmodighed efter hurtigt at komme til sagens kerne, ved sin barokke sparsommelighed og ved sin efterhånden lidt originale, halvt spøgefulde vane altid at sige sin mening lige ud, måtte han til gengæld selv finde sig i megen uhøflig behandling. Han besad i øvrigt en egen humoristisk sans...