Visen om klædningsstykkerne

Klædningsstykkerne

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen har fundet denne vise i et manuskript med titlen ”Ordsprog og trivielle talemåder” på Det Kongelige Bibliotek.

Manuskriptet er skrevet af Hans Bröchner, der tidligere var præst i Gangsted og Søvind.

Skriftet indeholder folkeminder nedskrevet efter mundtlig fortælling fra samtiden. Evald Tang Kristensen trykte visen i tidsskriftet ”Skattegraveren” (1884-89).

Jeg gik mig udi marken frem;
så liden og så lumpen;
der mødte mig en gammel kælling,
en gammel filipompen.
Goddag, sønnelil!, Tak, sagde jeg,
og sikken dejlig trøje du har,
- Å ja, jeg har, morlille!
og kællingen tog i min trøje
og rev og kællingen tog i min trøje
og rev og hun rev, og hun rev, og kællingen rev
min trøje fra mig
og hele den sommer og hele den høst
måtte jeg danse trøjeløs.

I næste vers sættes kjole i stedet for trøje osv., og sådan blives der ved, indtil personen står helt afklædt.

Kilde:
Visen er trykt med kommentarer af Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen i tidsskriftet Skattegraveren bd. XII, nr. 86 226.
Udgivet af ”Dansk samfund til indsamling af folkeminder”, redigeret af Evald Tang Kristensen, Kolding 1884-89.