Gadelam

Gadelam på Djursland

Adolf Poulsen var musiker og boede i Thorsager sogn på Djursland. Han fortalte i 1885 om traditionen med gadelam.

Som formænd for alle legestuer i byen hele året rundt står ”rådet”, der består af tre karle, som udnævnes ved fastelavnsgildet. ”Rådet” består af ”gadebassen” med sin svend og dreng. Gadebassen bestemmer hver gang, der skal være legestue, han bestiller stuen, musik, lys osv.

Svenden tænder lys, tapper brændevin og øl af, og drengen besørger alle de ’løbende’ forretninger, så alt kan blive bragt til stede i rette tid. Kort tid før Valborgsaften samles ”rådet” og udnævner ”gadelammene” for det kommende år fra Valborg aften at regne. Dette meddeles karlene under hånden, men det bliver foreløbigt en hemmelighed for pigerne.

Valborgsaften samles både piger og karle på en høj ved byen, og her tændes blusset, hvortil karlene skaffer halm eller også en tjæretønde. Under munter lystighed blandt ungdommen og de gamle, som er til stede og opfrisker deres ungdomsminder, brænder bålet.

Når dette er udbrændt, stiller pigerne sig op i en rundkreds og danser rundt. Karlene går da udenom, og når han kommer i nærheden af den pige, han skal have til gadelam, giver han hende et slag på ryggen, uden at hun ser det.

Han løber nu sin vej, og pigerne bag efter, hver af dem skal nu se at fange den karl, der har slået hende på ryggen. At pigen har fanget den rigtige karl, giver hun tilkende ved at give ham et kys, og tager hun fejl første gang, må hun kysse om igen. Har hun så fanget den rigtige, er han hendes gadelam, indtil næste Valborgsaften. Navnet ’gadelam’ bruges nemlig her også om karlen.

Under alskens lystighed går så aftenen hen, blandt andet indsamler også pigerne på den aften løg, som sættes op i bjælken til Skt. Hans aften. Forpligtelsen over for gadelammet består i, at karlen for hver legestue skal give hende de tre første danse, og i øvrigt ved alle sammenkomster sørge for hende.

Han kan ikke nægte at modtage en pige til gadelam, med mindre han har haft hende det foregående år, hvis han ellers vil være med i laget.

Kilde
DFS 1906/043.2042. Optegnet af Adolf Poulsen efter egen erindring omkring 1885, Thorsager sogn og Øster Lisbjerg sogn, Randers Amt.  

4567-hvem_slog Tegningen viser en gammel juleleg. Når personen, der havde slået, var nået på plads igen, måtte den, som havde fået slaget, søge at gætte, hvem der slog. (Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959) efter anvisning af M. Kramer Petersen.) Foto: Dansk Folkemindesamling

Gadelam på Randersegnen

Den ca. 30-årige gårdejer Niels Krag i Øster Tørslev, Øster Tørslev sogn nord for Randers, fortalte i 1911 til optegneren G. Knudsen i Øster Tørslev:

Valborgsaften samledes de unge i byen, og fire-fem af de drenge, som gik til præsten, kravlede op i toppen af det højeste træ, som var i byen, og de parrede de unge sammen to og to, idet de sagde:

”Hej gamle kællinger, vil I se blus,
så kan I komme til os,
det er for (så nævntes navnene på en karl og en pige).
Han skal holde hende og han skal knolde hende,
Så det ej skal forglemmes.
Hej! Knold hende godt!”

De begyndte med karle og piger og endte med drenge og småpiger. Hvis drengene havde nag til en karl, parrede de ham med en gammel grim pulverheks, og så blev han grint ud. De havde ellers en fin næse til at opdage allerede bestående forhold mellem karle og piger.

Hvis en pige havde glemt at rykke de gamle kålstokke op, blev hun parret med kålstokken, og havde en dreng glemt at jævne mulvarpeskuddene, fik han dem, og så fik de ikke andre gadelam det år. Navnet gadelam bruges om både karle og piger.

Når de var færdige hermed, gik de uden for byen og brændte blus på en tjæretønde.

Gadelamsgildet blev holdt i to dage (søndag og mandag), efter at sæden var lagt. De begyndte søndag aften, og mandag kl. 14-15. Mændene gav øl, og de unge betalte musik. Der var ingen bespisning.

I gamle dage skulle pigerne tage deres gadelam med hjem og bespise. De skulle vist også hele året give gadelammet den første dans ved ballerne, men ellers havde forholdet intet at betyde.

Noter:
Valborgsaften: natten før Valborgsdag, 1. maj
Blus: bål

Kilde:
DFS 1906/043.1878. Optegnet af G. Knudsen i 1911 efter gårdejer Niels Krag i Øster Tørslev, Øster Tørslev sogn, Randers Amt.