Fastelavnsoptog

Fastelavn på Nordfyn

Meddeler Rasmus Andersen var født i Kappelsmølle ved Bogense på Nordfyn i 1875. Han ernærede sig ved at arbejde som fodermester.

I 1941 fortalte han, om hvordan livet var, da han var barn, til sin tidligere husbond Peter Frederiksen, som boede i Store Ernebjerg på Nordfyn.

Om de unges gilder på Nordfyn i 1884. Der var ingen forsamlingshuse, men vi havde gilde hos gårdmændene.

Vi begyndte med fastelavn, hvor vi red omkring i sognet. Hestene fik vi til låns hos husbonden, og det gik jo somme tider lidt flittigt med snapsene.

Vi var pyntede med brogede bånd, der var klovne, vi havde konge og dronning og prins, og så var det jo om at få dronningen til at drikke godt. Så blandede vi mjød og brændevin sammen, det var jo en fin drik, og pigerne var glade for den, så de kom op i humør.

Det var spas, når dronningen faldt af hesten. Somme tider blev hun liggende og kunne ikke fortsætte og måtte lægges ind i et pigekammer.

Vi havde en ung hest hos os, den havde jeg til ridning, men havde besked om at overlade den til dronningen. Når vi kom til onkel, stod han og skænkede flittigt, så de kom op i humør, så sagde han gerne til mig: ”Du må skamme dig at lade den Kongelige Højhed sidde på en gammel hest, vil du se at lade hendes nåde få din.”

Når hun så kom op på den unge hest, blev der blæst march, og så længe den hørte en tone, kunne den ikke standses. Så havde vi gildet om aftenen, og en uge efter havde pigerne deres, hvor de bød hver sin karl med. Der tog pigerne revanche over for de karle, som havde forsmået en pige – hun bød ikke karlen til deres bal.

Kilde:
Rasmus Andersen, født 1875. DFS 1906/043.943