Fester og fællesskaber

Årets fester
I bondesamfundet var de årligt tilbagevendende fester en vigtig del af det sociale liv.

Julen var årets største højtid. Her blev holdt julestuer på alle gårdene fra Fjerde Juledag til Kyndelmisse, som er den 2. februar.

3995-kartegildeHer ses en rekonstruktion af et kartegilde fra Holbæk- egnen. Et kartegilde var en sammenkomst, hvor lands- byens unge piger hjalp en husmoder med kartning og bagefter trakteredes. Foto: Svend Bay.

Derefter kom fastelavn, hvor der var optog og fest hele ugen. Påsken blev ikke fejret i den store stil i den folkelige tradition, men i foråret var der maj- og sommerfester, fx Valborgsaften og Skt. Hans.

I sensommeren var der høstfester rundt omkring på gårdene.

Arbejdsgilder
Ud over de fester, der fulgte årets gang, spillede de store arbejdsgilder en vigtig rolle i landsbyfællesskabet i 1700-tallet.

Når der var flere mennesker fra forskellige hushold, der var sammen om et arbejde, så afsluttedes det med en fest. Derfor var der utallige arbejdsgilder i løbet af året.

Der blev holdt rejsegilde, høstgilde, tærskegilde, kildegilde, gåsplukningsgilde, spindegilder osv.

hjem_markenHøsten måtte klares med håndkraft, og det var et hårdt arbejde. Til gengæld afsluttes høsten med en fest. På maleriet af hjemkørslen af det sidste læs ser det ud til, at der allerede er ved at starte en munter fest – med violinmusik fra manden, der sidder på vognen. (H.J. Hammer: Bønder vender hjem fra marken med det sidste læs korn, malet i perioden 1830-1882). Foto: Statens Museum for Kunst.

Det siges, at der har været 260 forskellige slags arbejdsgilder.

Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, hvor bønderne flyttede fra landsbyerne og ud på gårdene, hørte arbejdsfællesskabet for en stor del op. Det samme gjorde arbejdsgilderne efterhånden også.

Optog
Optog var en vigtig del af flere af festerne gennem året. Så red de unge rundt til hest og besøgte de forskellige gårde, når de skulle samle mad til festen om aftenen.

Der var for eksempel optog ved fastelavn. I landsbyerne betød fastelavnsoptogene meget.

Hvis en familie fik besøg af optoget, så betød det, at de blev regnet med til landsbyfællesskabet. De, der derimod ikke fik besøg af optoget, blev holdt ude af fællesskabet.

Så hvis en familie lige var flyttet ind, så var de spændte på, om de blev accepteret i det lille landsbysamfund.

8940---rejsegilde Rejsegilde. Foto: Dansk Folkeminde Samling

Fællesskab og fester
At invitere, spise og drikke sammen med andre mennesker betyder, at disse mennesker accepteres.

Ved enhver fest bekræftes et fællesskab eller sammenhold mellem deltagerne.

For at fremhæve fællesskabet kan der udføres symbolske handlinger som at drikke skål, holde taler eller lignende.

Også fællestræk i klædedragt, opførsel og sprogbrug eller løjer og skæmt kan markere et fællesskab.

3711_barselssuppeEfter en kvinde havde født et barn, blev der holdt barselsgilde for de kvinder, som havde hjulpet med ved fødslen. I de følgende dag var det skik, at nabokvinderne på skift kom med mad til familien. På billedet ses en kone i Holbæk amt, der kommer med barselssuppe. I landsbyen hjalp man hinanden. Foto: Andrea E. Sørensen, 1927.

Fast gæsteliste
I bondesamfundet var der regler for, hvem der skulle inviteres med, når en familie ville holde en stor fest.

Hver husstand tilhørte nemlig et bydelag, og alle medlemmerne af bydelavet skulle med til festen. 

På den måde skulle man ikke tage stilling til, hvem der skulle med, og hvem der ikke skulle med til fest. Det sikrede, at fællesskabet fortsatte som hidtil.

Festmad til de fattige
I bondesamfundet var det mange steder skik at sende festmad til de gamle, syge eller fattige mennesker i landsbyen, når der blev holdt fest.

Der kunne også være en indsamling ved festen til de fattige, syge og gamle i landsbyen.

Det var på den ene side en måde at anerkende, at de var en del af nabolaget.

På den anden side kunne man også markere sin status og rigdom ved at give gaver til nogle mennesker, som ikke havde mulighed for at give igen.

Et vigtigt mødested
Festerne var vigtige for fællesskabet. Ved festerne kunne folk mødes, diskutere fælles problemer, udveksle informationer eller blot være sammen.

De unge fik lejlighed til at finde en kæreste, og de gamle til at planlægge nye ægteskabsmuligheder.

Fælles om forberedelsen 
Festerne blev i bondesamfundet arrangeret og afholdt i fællesskab.

Slægten, naboerne og medlemmerne af det lag, man hørte til, hjalp til ved fx bryllupper. De gav også økonomisk hjælp til festen enten i form af madvarer eller i form af rede penge.

Det var almindeligt at indsamle penge til musikanterne og kogekonen ved festen. De, som hjalp til, kunne til gengæld forvente at få en tilsvarende hjælp, når de en dag skulle holde fest.

Ofte fik medhjælperne dog også en konkret gave i form af et brød, eller der blev holdt en fest for dem, der havde været med til at arrangere fx et bryllup.

Menneskene i lokalsamfundet skyldte hele tiden hinanden noget. De dannede indbyrdes et netværk, som den enkelte kunne trække på, når han eller hun havde brug for hjælp.

14_Sommer-i-byTegningen viser et ”sommer i by” optog i Tikøb på Nordsjælland. I Nordsjælland brugte bønderne altid flag, når de red ”sommer i by”. Men det blev først lovligt for private borgere at flage med Dannebrog i 1854. I dag bruges flag ved mange festlige lejligheder i private  hjem fx i fødselsdagskagen og på juletræet. (Zylografi af Knud Gamborg i Illustreret Tidende 30/6-1876) Foto: Dansk Folkemindesamling.

Den ene fest ligner den anden
Fællesskabet før og under festen betød, at landsbysamfundet havde en vis social kontrol over sine medlemmer. Festerne blev fejret ret ens.

På den måde kunne den værste misundelse og rivaliseren om at holde den største og flotteste fest undgås.

Den hjælp, man gav til festen i form af arbejde og penge, kunne man vente at få tilbage, når man selv skulle holde en stor fest. Kogekonen vidste, hvor meget mad og drikke man plejede at bruge.

Retterne og deres antal var altid ens. Kogekonen vovede ikke at lave den mindste forandring – end ikke i kagernes pynt – for så ville det vække misundelse. Det sikrede, at festen blev, som den plejede.

Nye skikke og fester
I 1800-tallet og 1900-tallet begyndte mange mennesker at bosætte sig i byerne i stedet for på landet. De flyttede fra landet ind til byerne, fordi de i takt med industrialiseringen bedre kunne få arbejde i byerne. Dermed blev det vanskeligt at samle mennesker til store fester som ”sommer-i-by”.

Inden var der dog også sket det, at de folkelige fester havde fået konkurrence. Kroballer og dansepavillioner overtog de sociale og underholdende funktioner, som landsbyens fester og lag havde haft.

Samtidig kom der nye fester og skikke til. Skikke som at sætte lys i vinduerne 4. maj og at holde mors og fars dag er opstået i byerne.

Fester for den enkelte
Allerede i 1600-tallet fejrede kongehuset fødselsdage, men almindelige mennesker gjorde ikke. I begyndelsen af 1800-tallet havde fødselsdagen bredt sig til borgerskabet i byerne.

Siden begyndte jævne mennesker også at fejre fødselsdag, men endnu i første halvdel af 1900-tallet var det – med undtagelse af de runde fødselsdage – først og fremmest børnefødselsdage, der blev gjort noget ud af.

lagkage_lysDrengen på billedet skal nok til at puste lysene ud på lagkagen. Det er vigtigt, at alle lysene bliver pustet ud på én gang. Man siger nemlig, at de lys, der ikke er blevet pustet ud, viser antallet af fødselsdagsbarnets kærester. Foto: Skolemedia

I 1800-tallet og især i 1900-tallet begyndte flere mennesker at fejre livets mærkedage: Fødselsdag, konfirmation, bryllupsdage, jubilæer m.m.

Der skete altså et skift. Tidligere havde man på landet holdt fester for at fejre udførelsen af et fælles arbejde eller overgangen til en ny årstid.

Den øgede festligholdelse på livets mærkedage kan ses som udtryk for en stigende individualisme.

Nu fejrer man i stigende grad enkeltindivider frem for fællesskaber.

Siden 1980’erne har nye skikke som Valentinsdag og Halloween vundet indpas i Danmark.

Flere af de gamle fester har ændret sig. Det gælder fx fastelavn, som nu især fejres i børnehaver og skoler. Traditioner ændrer sig hele tiden.

107_0785Gennem tiden har idealerne for, hvordan man bør opføre sig, når man er blevet inviteret ud, ændret sig. I dag betragtes det som uhøfligt, hvis man bliver ved med at tale upåvirket, når værtinden byder til bords. Sådan var det ikke helt i bondesamfundet. Der skulle man helst lade sig nøde til at gå til bords, for at være sikker på, at de andre ikke fik den tanke, at man var sulten. At vise sin sult blev nemlig ikke betragtet som fint. I dag er frokosten ikke noget, de fleste mennesker gør ret meget ud af til daglig. Mange har madpakker med på arbejde eller i skole. Men i weekenden eller til de traditionelle julefrokoster og påskefrokoster bruger mange mennesker mere tid på frokosten. Billedet viser en påskefrokost i København i 2006. Læg mærke til, at de voksne deltagere har ens tallerkener, mens barnet ingen tallerken har. Hvis barnet havde været lidt ældre, havde det sandsynligvis fået en barnetallerken, som så anderledes ud end de voksnes. Når børn begynder at må spise af de samme tallerkener som de voksne, er det tegn på, at de nu regnes som ”store” nok. (Foto: Louise Kontala, 2006).