Folkeviser

Folkevisen er et spejl

Folkeviser afspejler sangernes virkelighed og omgivende samfund.

Folkevisen er et spejl, hvori folkesangeren ser sig selv og de mennesker, han eller hun lever iblandt. Ser forholdene i den verden, han eller hun lever i eller drømmer om. På den måde bliver visens indhold andet og mere end tekstens handling og melodiens stemning.

Aage Jensen Visesanger Aage Jensen fra Hejnsvig i Sydjylland kunne huske mange forskellige folkeviser. I Dansk Folkemindesamlings lydarkiv findes der optagelser med 58 af de viser, han kunne synge. Foto: Inge-Lise Palbo, 1967.

Når man synger, vælger man ofte nogle sange, hvor teksten eller stemningen i sangen udtrykker noget, man kender fra sit eget liv.

På den måde kan man sige, at de sange, en person bedst kan lide at synge, også kan fortælle noget om sangerens personlighed.

Forskellige sangere har forskellige måder at synge på, som også kan fortælle noget om dem selv.

Men både nu og før i tiden tilhører de sange og viser, vi synger og spiller, det miljø og de omgivelser, som er vores. På den måde giver viser fra både nu og tidligere på én gang et billede af sangersken selv og samtidig af selve folkevisen som begreb

Historisk indhold
Mange af de sange, som visesangere i 1800- og 1900-tallet kunne huske, var allerede meget gamle, da de selv levede.

De yngste viser blev sunget engang i 1800-tallet, andre er blevet til i tiden efter reformationen eller rækker helt tilbage til middelalderen.

Ofte havde visesangerne et repertoire, der indeholdt sange, der er mere end 500 år gamle. Det betyder, at visernes indhold både har handlet om sangernes egen hverdag og tid, men også at de sang om forholdene imellem mennesker helt tilbage i middelalderen.

Folkeviserne er mere end blot tekster og melodier
Sangerskens personlighed farver visens indhold og form, og hans eller hendes udformning af visen er det, vi står over for. Folkeviserne er derfor ikke blot tekster og melodier: det er tekster og melodier, sunget af den sanger eller sangerske, som tilhører det miljø, der er visens. Derfor må visesamleren opsøge den samme vise igen og igen, for hver gang den høres, er det en ny vise. 

trylleviser Forside til et kapitel om trylleviser i ”Danmarks Folkeviser”. Trylleviser handler om overnaturlige væsener, fx gengangere, elverfolk og havfruer, og hvad de kunne finde på at gøre ved mennesker. Denne vise handler om hr. Oluf og Elverkongens datter. DFS B.nr. 11556.

Frække viser
I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det på landet i Danmark mest almindeligt, at forældre bestemte, hvem deres unge søn eller datter skulle giftes med.

For forældrene var det vigtigt, at der blev indgået en aftale, som betød, at deres søn fik en arbejdsom og solid kone, der kunne hjælpe med at drive gården.

For en ung pige var det godt, hvis forældrene fandt hende en ægtefælle, der var bedre økonomisk stillet, end dem selv.

For borgerskabet i byerne ændrede det sig efterhånden i løbet af 1800-tallet, men for folk på landet, var det først i anden halvdel af 1900-tallet, at det blev helt almindeligt at gifte sig af kærlighed.

Nul sex
Det var ikke meningen, at unge skulle have sex med hinanden, før de blev forlovet. Det kunne være svært for mange at overholde. Nogle syntes, at det var forkert med alle de regler og forbud.

Visen, du kan lytte til her, handler om en pige, som blæser på forældrenes forbud og på moralens og religionens regler. Pigen tager den fyr, hun vil have – og der kommer endda en lille dreng ud af det.

Det vides ikke, hvem der for mange hundrede år siden har skrevet teksten til visen, men indholdet har overlevet gennem mange generationer.

Det viser, at teksten handler om noget, der gennem tiden har haft betydning for mange mennesker. Måske har mange haft den holdning, at ingen skulle have lov at forhindre unge mennesker i at gå i seng sammen, hvis de holdt af hinanden.

Den slags holdninger har det været svært at komme frem med, hvis det omgivende miljø havde en anden opfattelse. Men så kunne man få det frem ved at synge om det i en vise.

Skæmteviser
Mange skæmteviser går helt tilbage til middelalderen. Ofte handler de om erotik, om frådseri og druk, om slagsmål og om gamle mænds problemer med unge koner. De kan også være provokerende opgør med moralske, religiøse og sociale vaner og vedtægter.

I modsætning til næsten alle andre folkeviser er personerne i skæmteviserne bønder, håndværkere, hovfolk, studenter, præster og degne. Mange af skæmteviserne var danseviser og er blevet sunget til dans endnu i begyndelsen af det 20. århundrede. Andre har tydeligvis været beregnet til at blive sunget i festligt lag, når der skulle drikkes.

Man kunne også høre skæmteviserne sunget af unge piger ved høstballer eller fremført af spillemænd i ølboder på markederne. Viserne er oftest i to- eller fire-linjet versemål og er forsynede med omkvæd.

Indholdet er ikke blot harmløs morskab. Tilhørerne må nu som tidligere finde sig i, at vedtægter og forestillinger krænkes groft eller udleveres hensynsløst til alles latter. Da mange af viserne har været udbredt i store dele af landet, kan de i dag bruges til at fortælle os, hvad man i gammel tid anså for at være morsomt, frækt eller på anden måde forargeligt.

omrejsendespillemaendDet kunne f.eks. være omrejsende spillemænd, der lærte bønderne nye viser og sange. Tegning af Hans Smidt. DFS Bnr 09077.

Drikkeviser og skålsange
I de nordiske lande er der tradition for at synge bestemte sange, når man er samlet i en festlig sammenhæng eller for at fejre en bestemt begivenhed.

Drikkeviser synges f.eks. til julefrokosten, en polterabend, Nytårsaften, når studenterne kører på rundtur, eller når landsholdets sejr skal fejres. De hører uløseligt sammen med alkohol og synges ofte, når der allerede er indtaget en del våde varer.

Skålsange synges, før en skål drikkes. De bliver mest sunget til ære for festens midtpunkt, men kan også blive sunget spontant. Nogle skålsange består kun af et enkelt vers. Andre gange synger man en enkelt strofe eller et vers fra flere forskellige viser, der så synges i en bestemt rækkefølge.

Mad og drikke
Skålviser synges næsten altid, når man sidder ved middagsbordet. Det er sikkert en af årsagerne til, at gamle skålviser har overlevet mange år: i Danmark sidder vi ofte omkring et middagsbord i forbindelse med en festlig begivenhed. Hvis vi bliver ved med at holde fester, hvor der spises, drikkes, synges og bliver holdt taler, så bliver vi sikkert også ved med at have tradition for drikkeviser og skålsange.

Både drikkeviser og skålsange er knyttet til specielle lejligheder. Det er ikke den slags sange, man vil høre ved et hofbal.

En skålsang er typisk kort og lyrisk, det vil sige, at den udtrykker følelser eller stemning. En drikkevise har ofte flere vers og er episk, det vil sige, at den fortæller en historie.

De fleste skålsange, der stadig kendes af mange, er danske, hvorimod mange af de drikkeviser, der bruges i dag, er importeret fra andre lande og synges på svensk, tysk eller engelsk.