Fortiden og nutidens helte

Læs artiklen "Helte - før og nu" under Indsigt.

Materialer:

  • Papir
  • Blyant

Helte hører ikke kun til i eventyr, sagn og fortællinger fra 1700-tallet og 1800-tallet. Også nutiden har sine helte. Men hvad er en helt i dag? Og minder nutidens og fortidens helte om hinanden?

  • Find en person eller en figur, som du betragter som en helt.
  • Hvilke egenskaber beundrer du hos denne person? Er han eller hun smuk, modig, sjov, klog eller noget helt femte?
  • Gå på jagt efter helte i film, bøger, musik, tegneserier m.m. Hvordan er heltene her?
  • Skriv en liste på mellem fem og ti tillægsord, der beskriver disse helte.

Læs en eller flere af disse tekster fra Oplevelse:

  • "Den dovne drengs ønsker"
  • "Jørgen"
  • "Det er løgn"
  • "Den kloge dronning"
  • "Krybskytten"
  • "En karl for en ko"

Hvad er typisk for de helte, du møder her?

  • Skriv en liste på mellem fem og ti tillægsord, der beskriver disse helte.
  • Adskiller de nutidige helte, du har fundet, sig fra de helte, der findes i oplevelsesteksterne? Hvordan?
  • Diskuter med din sidemand, eller på klassen, hvad heltenes egenskaber siger om nutiden og fortiden.

Afslut dit arbejde med en af disse opgaver:

  • Skriv en artikel eller et essay om fortidens og nutidens helte.
  • Skriv en fortælling, hvor en helt fra fortiden bliver byttet rundt med en helt fra nutiden – eller omvendt. Hvordan klarer han/hun det, og bliver han/hun stadig betragtet som en helt?