Adelig dame, 1771Det er imponerende at se de malede portrætter af 1700-tallets herrer og damer. Det var ikke muligt at lave en frisure, som den damen har på billedet, ved kun at bruge hendes eget hår.
Alene foran fjernsynet, 2006Inden fjernsynet blev udbredt, var det almindeligt, at familien sad i det samme rum. Måske lavede man håndarbejde, fortalte historier eller læste.
Ane Marie JensdatterAne Marie Jensdatter var født i 1829. Da hun var 11-12 år, kom hun ud at tjene, og det blev hun ved med, indtil hun i 1853 blev gift med husmand Peder Christensen.
Barselsfest, 1927Efter en kvinde havde født et barn, blev der holdt barselsgilde for de kvinder, som havde hjulpet med ved fødslen. I de følgende dag var det skik, at nabokvinderne på skift kom med mad til familien.
Børn maler og spiller klaver, 1887I borgerskabet blev det betragtet som vigtigt at være dannet. Dannelse krævede ikke alene boglig viden, men også dygtighed inden for praktiske færdigheder som klaverspil og tegning blev anset for dannet.
Børn lærer at strikke, 1890Ofte fortalte almuen historier, mens de strikkede eller lavede andet arbejde.
Bondefest, 1855En fest er et afbræk i hverdagen, men det betyder ikke, at der ikke er regler for, hvordan man skal opføre sig, når man fester. Det gælder både i dag og i tidligere tider.
Bondegård, 1880-95Gårdmandssønnen Lars Rasmussen (1837-1917) overtog Klokkergaarden i Systofte sogn ved Nykøbing på Falster efter sin fader i 1867 og drev den indtil omkring 1880.
Bondegård i uvejr, omkrnig 1793Ved udskiftningen flyttede gårdene ud af landsbyen, og der blev langt til naboerne. Bønderne betragtede det, der lå uden om gårdene og landsbyerne, som ukendt og farligt.
Bønderbørn besøger bedstefar, 1853I bondestandens huse var der aldrig en dør fra stuen og ud i det fri, som det ses på billedet. Hverken malerier eller fotos afspejler altid virkelige begivenheder.
Borgerskabet spadserer på Københavns Vold, 1862Derhjemme kunne man klæde sig som man ville, men når man spadserede på volden på store bededag var det for at ses og blive set.
Børn får tæsk, 1893Korporlig afstraffelse var en fast del af opdragelsen i både hjem og skole indtil langt op i 1900-tallet. Forældrene forventede, at deres børn viste lydighed.
Brudepar foran hus og bil, slutningen af 1990'erneI nutidens fester er synlighed blevet vigtig. Det i stigende grad blevet vigtigt at dokumentere i form af videooptagelser eller fotografering.
Damer på herregård, 1855Damen på billedet holder en paraply for at skygge mod solen. Det blev tidligere anset for at være fint at have lys hud, fordi det var et tegn på, at man ikke arbejdede ude ligesom den jævne befolkning.
De fattiges høst, 1927Efter at høsten var overstået samlede de fattige aks på marken. Det blev kaldt at sanke aks.
Der gøres grin med folk, der er bagud med høsten, 1908Høstpigerne, som den der ses på billedet, blev sat uden for gårdene i høsttiden og havde gerne et skæmtende brev på sig. Naboerne satte høstpigerne op om natten ved de gårde, hvor man var bagud med indhøstningen.
Der rides "sommer i by", 1870Tegningen viser et ”sommer i by” optog i Tikøb på Nordsjælland. I Nordsjælland brugte bønderne altid flag, når de red ”sommer i by”. Men det blev først lovligt for private borgere at flage med Dannebrog i 1854.
Der tages varsler for det nye år, 1800-talletEn måde, at gøre fremtiden mindre ukendt og truende på, var at tage varsler. Dette julepostkort viser, hvordan tre klatter grød bliver lagt frem foran hunden.
Dreng bliver ammet, omkring 1900I 1700-tallet og 1800-tallet troede almindelige mennesker, at sen fravænning gav styrke. Det var derfor skik, at mødrene i de brede lag af befolkningen gav deres børn bryst i flere år.
Dreng med fødselsdagslagkage, 2006Allerede i 1600-tallet fejrede kongehuset fødselsdage, men almindelige mennesker gjorde ikke. I begyndelsen af 1800-tallet havde fødselsdagen bredt sig til borgerskabet i byerne.
Eksotiske sigøjnere, omkring 1900Sigøjnere – eller romaere som de også kaldes - er blevet betragtet som anderledes, fordi de så anderledes ud og havde en anden kultur end den etnisk danske bondebefolkning.
Elefanten i dyreparkenGirafhistorien vandrede rundt i flere lande. I Frankrig var det i stedet en elefant, der havde hovedrollen.
En borgerskabsfamilie, 1836Familieportrætter var meget efterspurgte i første halvdel af 1800-tallet. Her ses en borgerlig familie.
En fattig gammel kone, 1904Tidligere havde man ikke folkepension som i dag. I 1891 kom den første lov, hvor værdigt trængende ældre kunne få offentlig støtte.
En fremmed spørger om vejTidligere blev fortællinger spredt via omrejsende, eller på markeder hvor mange samledes. I dag cirkulerer mange vandrehistorier fra land til land via cyberspace.
En gammel tigger, første halvdel af 1800-talletIfølge kristendommen havde menneskene pligt til at give almisser, men der er forskellige meninger om, hvor begejstrede de almindelige mennesker har været for at give.
En husmoder med sine børnBorgerskabets børn skulle opdrages til dannede borgere. Derfor gik det ikke an, at de hørte eventyr med uartige ord.
Et hurtigt måltid mad på gaden, 2006Et måltid kan være en måde at samles på. Men især for mange unge mennesker er det vigtigere at spise, når man er sulten, end at spise sammen med familien.
Et usselt hus, 1895Folkemindesamlerne drog ud i landet for at indsamle. Huset på billedet blev kaldt Sømosehus og lå ved Madum sø, Astrup sogn mellem Hobro og Aalborg.
Evald Tang KristensenEvald Tang Kristensen fotograferet i et atelier med tasken, som han medbragte på sine ture. Heri opbevarede han de mange optegnelser, han gjorde undervejs.
Evald Tang Kristensen og Percy GraingerHer ses Evald Tang Kristensen sammen med musikeren og komponisten Percy Grainger i færd med at optage folkeviser ved hjælp af en fonograf i 1908.
Eventyrfortælleren Jørgen Jakobsen, 1895Jørgen Jakobsen (1839-1915) var ansat som vinterlærer hos Evald Tang Kristensen, som var lærer i Gjellerup sogn i Midtjylland. Evald Tang Kristensen nedskrev mange af de eventyr, som Jørgen Jakobsen kunne fortælle.
Eventyrlig prinsesseEventyr er nogle af de ældste fortællinger, der findes. De er blevet fortalt fra mund til mund i mange hundrede år.
Fastelavn, 1861-62Udtrykket slå katten af tønden skulle engang forstås helt bogstaveligt. Indtil starten af 1800-tallet spærrede man en levende kat inde i en tønde. Katten, særlig den sorte kat, blev nemlig anset for at være et slags trolddomsvæsen, der bragte ulykke.
Fastelavnsoptog, 1910Billedet viser et fastelavnsoptog i Grænge by, Toreby sogn på Lolland. Midt i billedet sidder figuren Bakkus på en tønde, som bæres af otte unge mænd. Foran dem står en ”kommandant” med sabel.
Fin mad, 1640'erneLigesom eksotisk og fremmedartet mad kunne være et statussymbol, så kunne malerier med fin mad være et symbol på rigdom og status.
Fint frokostbord, 1884Hos borgerskabet var det midt i 1800-tallet almindeligt, at hver person havde sin egen tallerken. Det stod i modsætning til den jævne befolkning, som spiste af et fælles fad.
FødselsdagFør i tiden fejrede man kun fødselsdag for de, der blev 50 år eller mere. Det er først i løbet af de sidste 50-60 år blevet almindeligt at fejre fødselsdag for alle.
Folkeminder i Dansk Folkemindesamlings magasinerOpbevaring af folkeminder i dag. Arkivkasserne rummer alt fra gamle trolddomsbøger til nutidige stile om bryllupstraditioner.
Folkeminder optages med fonograf, 1922Folkemindesamlerne Evald Tang Kristensen til venstre i billedet og Percy Grainger, som ses til højre, rejste rundt i landet og indspillede folkeminder på fonograf.
Forside af trolddomsbog, 1916En del kloge folk kunne læse og havde en mindre bogsamling. En håndskrevet eller trykt lægebog fik ofte ry for at være en cyprianus.
FortællefestivalI dag bliver der afholdt fortællefestivaler flere steder i landet, hvor både amatører og professionelle fortællere serverer gode historier for et lydhørt publikum.
Fortælleren Hans Kristensen Lund, 1895Hans Kristensen Lund var en af folkemindesamleren Evald Tang Kristensens meddelere. Han var født i 1817 i Store-Brøndum mellem Aalborg og Hobro, men havde i 1895, da billedet blev taget boet i næsten fyrre år i et hus ved Madum Sø.
Fortælleren Jesper Pedersen Talund, 1895Jesper Pedersen Talund fortalte historier til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Jesper Pedersen Talund var født i 1823 i Ørre Sogn og døde i 1902 i samme sogn. Som det ses på billedet gik Jesper Pedersen Talund med krykker.
Fortælleren Maren Jensdatter, 1895Maren Jensdatter var født i 1812 og boede i lejet et hus i Avlum, da Evald Tang Kristensen besøgte hende i 1895 sammen med fotografen Peter Olsen, som tog dette billede af hende.
Fortælleren Mette Marie Jensdatter, 1895På billedet ses en af folkemindesamleren Evald Tang Kristensens meddelere, som boede i Sundby på Mors. Hun hed Mette Marie Jensdatter og var ugift. Hun arbejdede som skrædderpige og derfor blev hun kaldt Mette Skrædder.
Fortælleren Niels Hansen Li, 1895Meddeleren Niels Hansen Li (1816-1899) var gartner for præsten i Vejen. En dag var folkemindesamleren Evald Tang Kristensen på besøg hos præsten og mødte ved den lejlighed Niels Hansen Li, som fortalte i præstens folkestue.
Fortælleren Niels Kristensen Josef, 1895Niels Kristensen Josef var født i 1813 i Lovns ved Ålborg. Allerede som 9-årig kom han ud at tjene på gården Ovnsgård i Lovns Sogn. Senere fæstede han en gård til godset Lerkenfeldt i Morum, Vognsild sogn ved Farsø.
Fortælleren Niels Rasmussen Hjerrild, 1895Niels Rasmussen Hjerrild (født 1846) meddelte sagn og eventyr til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929). Han boede i Ørnstrup i Torsted sogn ved Horsens og var gårdejer og sognerådsformand.
Fortælleren Ole Melkiorsen Uglkjær, 1895Ole Melkiorsen Uglkjær var uddannet skrædder, men som ældre levede han af at flette kurve. På billedet er han ved at flette en kurv. Han var omkring 73 år gammel, da billedet blev taget i 1895.
Fortælleren Ole Nielsen Mønsted, 1895Her ses en af de fortællere, der fortalte til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Fortælleren hed Ole Nielsen Mønsted (Født 1812) og var husmand, soldemager og kostebinder Hulbæk, Ørum sogn ved Viborg.
Fortælleren Peder Jensen, 1895Portrættet viser meddeleren Peder Jensen. Han var født i 1820 i Todbjerg sogn nord for Århus.
Fortælleren Kirsten Marie Pedersdatter, 1895Gårdmandskonen Kirsten Marie Pedersdatter (født 1827) boede i Horslet mark, Hornslet sogn nord for Århus. Hun fortalte sagn og eventyr til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen.
Gårdsangergruppe i KøbenhavnEn lille omvandrende gårdsangergruppe optræder i en gård i Pilestræde i København.
Gade- og gårdsanger Agnes Sambleben med sit barnebarnDe tilhørte en gammel artistfamilie med stærke musikalske traditioner, og har i mange år gået rundt og sunget og spillet i københavnske forstadskvarterer.
Gammel tiggerkone, begyndelsen af 1900-talletTidligere strejfede tiggerne omkring med deres poser, som det ses på billedet. Når det rygtedes, at der var en større fest et sted, samledes der gerne mange tiggere. Her ses en gammel tiggerkone fra Nordjylland.
Forfatteren H. C. AndersenForfatteren H.C. Andersen havde lært flere eventyr af sin mor og andre kvinder. Han brugte dem som inspiration, men ændrede historierne, så de blev pænere.
Hakon Grüner-Nielsen og Hjalmar ThurenHakon Grüner-Nielsen (t.v.) sammen med folkemindeforskeren Hjalmar Thuren, der i 1907 var med til at oprette lydarkivet i Dansk Folkemindesamling på baggrund af den indsamlede lyd på fonografvalserne.
Heks på bål, omkring 1900Tidligere var det en udbredt forestilling, at naturen ved sankthansaften var mættet med magisk kraft. Man tændte derfor bål for at beskytte sig mod de onde farer, der lurede i luften.
Høst med le, 1906Billedet viser høst med le i Rårup sogn mellem Vejle og Horsens. Indtil slutningen af 1800-tallet var leen det dominerende høstredskab i Danmark.
Høstfest, midt i 1800-talletHøsten måtte klares med håndkraft, og det var et hårdt arbejde. Til gengæld afsluttes høsten med en fest.
Høstskik, slutningen af 1800-talletEfter høsten gik karlene hjem til gården og truede med, at de ville hugge kålen om i haven, hvis ikke husmoderen gav dem æbleskiver, øl, snaps og lignende. Denne skik kaldte man ”at stryge for kålen”.
I kontakt med mobiltelefonen, 2006Gennem tiden er der sket store ændringer i, hvordan man kan komme i kontakt med andre mennesker. I 1876 opfandt A.G. Bell telefonen, der gjorde det muligt at tale mundtligt sammen med mennesker, som befandt sig et andet sted.
Indøvelse af folkedans”Indøvelse af folkedans. Folkedans gaar som en bølge over landet”, stod der ved denne karikatur i bladet ”Blæksprutten” i 1901.
Jens Frederiksens familieorkesterSpillemand og komponist Jens Frederiksen (1854-1943) med otte sønner.
Juleleg: Frierleg, 1800-talletTegningen viser en frierleg. Pigerne havde i forvejen bestemt, hvem der skulle høre sammen. Karlene kom een efter een ind i stuen for at finde den, der var bestemt for dem, mens pigerne forstillede sig på alle mulige måder for at bortlede opmærksomheden fra den rigtige løsning.
Juleleg: Julebuk, 1800-talletEt af højdepunkterne i julestuerne var, når julebukken kom på besøg. Så havde en af de unge mænd klædt sig ud som et skrækindjagende dyr.
KælderdansebodEn kælderdansebod i København. I begyndelsen af 1800-tallet var der mange af den slags steder i byerne, hvor tjenestefolk, soldater, matroser og håndværkere kunne mødes, drikke og danse.
Kartefest, omkring 1900Her ses en rekonstruktion af et kartegilde fra Holbæk-egnen. Et kartegilde var en sammenkomst, hvor landsbyens unge piger hjalp en husmoder med kartning og bagefter trakteredes.
Kørende landpostPå rejsen i 1907 kørte Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner-Nielsen dels med tog, mens de på andre strækninger måtte tage dagvognen, der både fragtede post, varer og passagerer mellem større og mindre byer.
Kone kærner smør, begyndelsen af 1900-talletBilledet viser en kone fra Nordjylland, der kærner smør. Hvis arbejdet ikke lykkedes, så forklarede bønderne det ofte med, at en heks havde taget heldet fra smørkærningen.
Konfirmander på cafe, 1876Café Sommerlyst på Frederiksberg var et af de steder, som mange københavnske konfirmander søgte hen. Her kunne de markere deres indtræden i de voksnes rækker ved at lade en rigtig tjener servere for sig.
Konfirmands skudsmålsbog, omkring 1900Når man var blevet konfirmeret, fik man en konfirmationsattest, der var betingelsen for, at man kunne få en skudsmålsbog.
Kvinde i sygeseng, begyndelsen af 1900-talletHer ses kvinden Mimi Estvad i sygesengen i Nordjylland. Når mennesker blev syge i 1700-tallet og 1800-tallet, så var det i højere grad end i dag familien eller måske naboerne, der passede den syge.
Kvinde med barn, 1888Hos borgerskabet var det idealet, at kvinden var samlingspunktet i familien. Maleriet viser her en idyllisk dagligdagssituation, hvor moderen leger med sit barn.
Kys på gaden, 2006Med et kys kan man give udtryk for kærlighed og lidenskab. På billedet signalerer parret Mia og Kenneth, at de er glade for hinanden.
Leg og playstations, 2006Jon og Nicklas spiller playstation. I bondesamfundet eksisterede ikke playstations, men ungdommen underholdt sig fx ved at lege eller danse.
Legende børn på Enghave Plads 1907-08Sanglegen er en leg, hvor der indgår både sang og dans. Melodi, tekst, rytme og bevægelse går op i en højere enhed.
LydarkivetFonografen til venstre i billedet er en del af udstyret i Dansk Folkemindesamlings lydarkiv. Den er fra ca. 1910 og fungerer stadig.
Musik i ølteltetBilledet er fra et øltelt på Egeskov marked i 1976, hvor en masse mennesker sad bænkede ved lange borde. De to musikere Bent Mundeling og Herbert Hansen sad ved et hjørnebord lige inden for indgangen, mens Carl Johan Larsen gik omkring med en tallerken og tog imod penge.
Musik og prestige, 2006Jon øver sig i at spille guitar på sit værelse i København. I dag er det ikke lige så vigtigt at være musikalsk, for at vise, at man er dannet, som det var hos 1800-tallets borgerskab.
Natmænd med mærkelige ritualerDer gik rygter om, at rakkerne – eller natmændene som de også blev kaldt - var meget løsagtige og nærmest perverse.
Nisse, 1842Nisserne og de andre væsener fra folketroen blev brugt til at forklare situationer, som ellers var uforklarlige.
Omrejsende glarmester, 1890Glarmesterhåndværket var et af de erhverv, som de omrejsende ofte levede af. Værktøjet kunne let transporteres rundt, og det var praktisk, når man skulle rejse rundt for at finde arbejde og ikke havde et fast sted at bo.
Påskefrokost, 2006Gennem tiden har idealerne for, hvordan man bør opføre sig, når man er blevet inviteret ud, ændret sig. I dag betragtes det som uhøfligt, hvis man bliver ved med at tale upåvirket, når værtinden byder til bords.
Par hilser på hinanden med et kram, 2006Her omfavner Mia og Kenneth hinanden på Rådhuspladsen i København. Inden for de sidste 20-25 år er det blevet meget udbredt at give et knus, når man vil hilse på fx familie og venner.
Portræt af borgerlig familie, 1818I 1800-tallet blev familieportrætter populære hos borgerskabet. Opstillingen på billedet er ikke tilfældig. Billedet viser børnene i hjemmet. Faderen er på vej ind i stuen udefra, mens moderen er centrum i familien.
Præstedatteren Christence Schmith Her ses et portræt af præstedatteren Christence Schmith, som har nedskrevet sine erindringer om dagliglivet i en præstefamilie i 1800-tallet.
Rejsegilde, omkring 1900Rejsegilder er et af de arbejdsgilder, der stadig kendes i dag. Når et hus er rejst, holdes en fest for alle, der har været med i arbejdet.
Rigmand, 1797Det var usædvanligt, at bondesønner i 1700-tallet kunne frigøre sig fra stavnsbåndet, men der er enkelte eksempler på det.
SanglegHer ses en 1. klasse på Marielyst Skole i Gladsaxe, der leger sanglegen ”Når vi sejler op og ned” i 1978.
Sankthansfest, 1858Selve farverne i billedet med det smukke varme sollys og den høje blå himmel giver billedet en positiv stemning. Det understreges af bøndernes glade ansigter og farvestrålende tøj.
Shopping og status, 2006På billedet er skoleeleverne Camilla og Eline ude og shoppe. Det kan være skønt at købe nye ting til sig selv, som man bliver glad for – og selve det at gå med plasticposer fra smarte forretninger kan sende nogle signaler om status.
Sigøjnere har slået lejr på bondegård, omkring 1900Sigøjneren Carl Petterson med familie har slået telt op ved en bondegård i Jylland. De besøgte Danmark flere gange, men blev også udvist flere gange. Familien var kedelflikkere, og om aftenen spillede de musik og dansede på kroerne.
SkæmteviserNår der blev sunget under høstarbejdet, kunne repertoiret godt indeholde morsomme, frække eller forargelige skæmteviser.
Sorg over trafikdræbt, 2005Sommeren 2005 blev en 27-årig mand dræbt i en trafikulykke på Klampenborgvej nord for København.
Spillemanden Anders Jørgensen Sams, 1895Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen tog fotografen Peter Olsen med på en af sine indsamlingsrejser. Ofte tog landbefolkningen deres pæneste tøj på, når de skulle til fotografen.
Stråtag og folketro, 1914Her ses nogle folk, der er ved at lægge stråtag på et hus. Hvis der skete noget mærkeligt i det daglige liv, blev det ofte forklaret ved hjælp af folketroen.
StudentergruppeDenne studentergruppe rejste i juleferien 1900-1901 rundt i Danmark for at give folkedanseopvisning.
Syge mennesker ved helligkilde i Tisvilde, 1847Tidligere mente man, at vandet i de hellige kilder blev forvandlet til medicin ved sankthans. Der var hellige kilder rundt omkring i Danmark, og dem rejste syge hen til, når det blev sankthans.
Tækkemanden Peder Pedersen, 1927Fotografiet viser tækkemanden Peder Pedersen i Alslev, Alslev sogn ved Esbjerg, som sidder og snor siv.
The Heritage DancersMedlemmer fra dansegruppen ”The Heritage Dancers” danser mazurka ved en danseopvisning på et marked på Sankt Croix i 1995.
Thorkild Knudsen og Ingeborg MunchArkivar Thorkild Knudsen, Dansk Folkemindesamling, optager Ingeborg Munchs viser i hendes stue i 1959.
Trediveårsfødselsdag markeres med peberbøsse, 1996På billedet ses en peberkværn af olietønder, som er monteret oven på en bil på Sankt Nicolai Kirkestræde i Svendborg. Peberbøssen markerer, at en mand er blevet ”pebersvend” – dvs. fyldt 30 år uden at være blevet gift.
Trolddomsbog med hemmelig skrift, omkring 1900Her ses et opslag i en cyprianus, som blev ejet af en klog mand, der blev kaldt Kloge Søren. Hans fulde navn var Søren Christensen (1843-1925), og han boede i Frørup ved Nyborg på Fyn.
Unge ryger i fællesskab, 2006Her ses Jonas, Thomas og Michael på Strøget i København. Ligesom en del mennesker synes de, at det skaber hygge, når man ryger sammen med andre.
Vagabond kaldet Tordenkalven, 1890Manden på billedet var en himmerlandsk original og visemager. Han blev kaldt Tordenkalven, men hans rigtige navn var Chresten Christian Larsen (1806-1891).
ValentinsdagValentinsdag fejres den 14. februar ved at vise sin kærlighed til den, man elsker eller er forelsket i.
Virtuelle fællesskaberGymnasieeleverne Tobias og Christian hygger sig på en netcafé på Nørrebro i København. Over internettet kan man spille mod mennesker, der sidder på den anden side af kloden.
Visesanger Aage JensenVisesanger Aage Jensen fra Hejnsvig i Sydjylland kunne huske mange forskellige folkeviser.
Voldsom juleleg, 1800-talletTegningen viser en lidt kraftig juleskæmt, som blev kaldt ”hugge brænde”. Det foregik på den måde, at to karle svingede en drengs bag hen på en anden drengs, så han rullede langt hen ad gulvet.
Bonde sår korn, omkring 1900Blandt landbobefolkningen var det ikke altid nogen klar adskillelse mellem folketro og kristendom. Når bonden skulle så, kastede han gerne de to første håndfuld, så de dannede et kors. Måske sagde han også: ”Så sår jeg min sæd i Jesu navn”.
Æggetrilning på AnholtHårdkogte, malede æg trilles op ad bakken med en pind eller med hånden for derefter at blive kastet ned ad bakken.
Håndskrift fra folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, slutningen af 1800-talletDette håndskrift har Evald Tang Kristensen nedskrevet, da han var ude at optegne folkeminder. Han forkortede nogle af ordene, når han skrev fortællingerne ned. Det gjorde ham i stand til at skrive lige så hurtigt, som meddelerne fortalte.
Juleleg: Gæt hvem der slog, 1800-talletTegningen viser en gammel juleleg. Når personen, der havde slået, var nået på plads igen, måtte den, som havde fået slaget, søge at gætte, hvem der slog.
Juleleg med genfærd, 1800-talletLegen på billedet blev kaldt ”genne Mikkel i sin grav”. Det var en gammel børneleg, men på tegningen er det voksne mennesker, der leger den.
Juleleg og morskab, 1800-talletBilledet viser en gammel leg, almuen legede. Pigen førte det tændte lys op for ansigtet, mens de øvrige deltagere i legen opførte sig så skørt som muligt for at få hende til at le.
Juleleg: Tovtrækkeri, 1800-talletLegen, der vises på billedet blev kaldt ”at nippe strå”. Et strå på kun to tommer skulle gå rækken igennem fra mund til mund. Ved at trække i tovet gjorde man det svært for de nippende.
Konfirmander, 1890-erneKonfirmationen markerede en overgang i de unge menneskers liv. Efter konfirmationen blev man betragtet som voksen.
Omrejsende på heden, 1881Der har altid været mennesker, som har flyttet rundt, og nogle mennesker har ikke noget fast sted at bo. Udstødte mennesker har ofte holdt til i udkantsområder.
