Nyt udendørs koncept bringer musik, poesi og statements om København til Biblioteks-haven

Olga Ravn, Isam B, Casper Eric, Tarek Ziad Hussein, Katin-ka, Carmen Koppel m.fl. hylder et genåbnet København

Bibliotekshaven ligger og gemmer sig imellem Det Kgl. Bibliotek og Christiansborg. Imellem magtens og kulturarvens bastioner. Det Kgl. Biblioteks succesfulde som-merscene Bibliotekshaven LIVE vender tilbage for anden gang, og i år er musik og poesi tilføjet statements fra aktuelle samfundsdebattører. Sammen med skuespile-re, musikere og digtere giver de deres bud på hvad genåbningen af København egentlig betyder.

Ny københavnerlyrik, topaktuelle statements og sange om at åbne op

Efter årevis med metrobyggeri, afspærrede pladser, efterfulgt af et forår med ned-lukning af samfundet, så er GENÅBNING den store overskrift for alle de optræden-de kunstnere, digtere, musikere og talere, man kan møde i haven.
Det Kgl. Bibliotek har kommissioneret tre nye digteriske værker af Olga Ravn, Met-te Moestrup og Caspar Eric.

"Da vi sad i Det Kgl. Biblioteks arkiver og ledte efter de mest markante "københavner-digte" som vores hold af skuespillere skal præsentere i haven, virkede det pludseligt indlysende, at vi burde bruge denne anledning til at få skrevet ny dansk lyrik om Købehavn, så klassikerne af Inger Christensen, Dan Turell og Tove Ditlevsen kan få modspil af deres nulevende kolleger! Det lyriske sprog kan måske være med til at indramme nogle af de mange diffuse følelser, vi alle kæmper med, her hvor vi vender tilbage til et samfunds-, skole-, studie- og jobliv, der på mange måder er ændret og i hvert fald uvist," siger Lise Bach Hansen, som har kurateret de uden-dørs events.

Poesien får i år modspil af tre markante samfundsdebattører, nemlig juristen og debattøren Tarek Ziad Hussein, blogger og journalist Maya Tekeli og den dansk-amerikanske jazzsanger og aktivist Mikhala Wolsgaard-Iversen. De vil med hvert deres personlige statement markere metropolens mentale tilstand.

Det hele indrammes af musikerne Katinka, Marie Carmen Koppel, Isam B og Nana Jacobi, og skuespillerne Laura Allen Müller, Mohamed Ali Osman m.fl.

Gæsterne kan fuldende eftermiddagen med et køligt glas fra Diamantens pop-up bar, som også byder på både søde og salte fristelser. Som noget særligt er det muligt at forudbestille en lækker picnickurv til to personer med sprød salat med kylling, lækre snacks og økologisk hvidvin, som kan nydes i den historiske køben-havnske have.

Fotos kan downloades fra www.kb.dk/pressphoto
For yderligere information kontakt kulturproducent Lise Bach Hansen, 91 32 43 64, lbha@kb.dk

Torsdag 20. august kl. 17 Bibliotekshaven LIVE (1:3)
Marie Carmen Koppel, Olga Ravn, Mikhala Wolsgaard-Iversen, Mohammed Ali Osman m.fl.

Torsdag 27. august kl. 17 Bibliotekshaven LIVE (2:3)
Isam B, Nana Jacobi, Mette Moestrup, Maya Tekeli m.fl.

Torsdag 3. september kl. 17 Bibliotekshaven LIVE (3:3)
Katinka, Caspar Eric, Tarek Z. Hussein, Laura Allen Müller m.fl.

Program opdateres løbende.
Arrangementerne er gratis
Støtte af Gads Fond.