Nytårskoncert 2020

Tango – tid, tab og kærlighed

boern_i_biblioteket_foto_niels_hougaard_jpegPiazzolla-Orkestret: Tango, tango, tango. Foto: Peter Nielsen.

Har man sagt Argentina, har man også sagt tango. En musik og kultur, der er opstået i det rå havnemiljø i Buenos Aires med sin helt egne tone og identitet. Om tangoen siger man, at hvis nostalgi er et land, er tango landets hovedstad; Tango handler om tid, tab og kærlighed. 1800-tallets immigranter medbragte kulturel ballast fra Afrika, Europa samt det øvrige Amerika og skabte dermed i deres ny hjemland tangoens helt eget udtryk. Også fra Danmark blev der emigreret, og indtryk fra de første emigranters møde med Argentina ligger i Det Kgl. Biblioteks samlinger. Enkelte uddrag af disse beretninger vil blive læst op med underlægning af Piazzolla-Orkestrets toner.

Aftenens musikerne er Piazzolla-Orkestret med den karismatiske sanger Andrea Pellegrini samt Den Danske Klaverduo. Lars Brygmann er vært og guider kyndigt i et program bestående hovedsagligt af musik fra den største tangokomponist Astor Piazzollas hånd. Men der er også musik af Jakob Gade og enkelte afstikkere til tidens europæiske og anden sydamerikanske musik, der viser, hvad der foregik uden for Argentinas grænser.

Danserne Anna Sol og Martin Nymann sørger for at sætte de rigtige trin til Piazzollas musik.  

Derefter kan nytåret skåles ind med et køligt glas bobler i Den Sorte Diamants Atrium (inkluderet i billettens pris). 

Fredag d. 17. januar 2019 – Dronningesalen kl. 19.30

Medvirkende:
Lars Brygmann, vært   
Piazzolla-Orkestret:  Andrea Pellegrini, sang. Bjarke Mogensen, akkordeon, Philippe Benjamin Skow, violin. Tanja Zapolski, violin. Per Arne Ferner, guitar. Jesper Thorn, kontrabas
Den Danske Klaverduo: Rikke Sandberg og Tanja Zapolski
Dansere: Martin Nymann og Anna Sol