Butikken i Den Sorte Diamant og webshop

Køb unikke varer med hjem, lån bøger eller køb billetter til et af Den Sorte Diamants mange koncerter, udstillinger eller andre arrangementer

Du finder Den Sorte Diamants butik lige når du kommer indenfor svingdørene
Du finder Den Sorte Diamants butik lige når du kommer indenfor svingdørene

I Den Sorte Diamants butik kan du få besvaret dine spørgsmål, blive introduceret til bibliotekets services, hente og aflevere materialer, købe unikke produkter og få personlig hjælp til at finde spændende kulturoplevelser. Du kan finde os i lige inden for svingdørene ved Diamantens hovedindgang. 

Webshop
Udvalgte bogudgivelser og kalendre samt fag- og fotobøger, forskningstidsskrifter, nodesamlinger m.m. kan købes online i Det Kgl. Biblioteks webshop - bestil direkte her i webbutikken

Billetter
Er du interesseret i at købe en billet til foredrag, udstillinger eller koncerter, eller har du spørgsmål til vores arrangementer, kan vi være behjælpelige med billetsalg. Du kan også finde link til billetkøb på de enkelte arrangementer her på hjemmesiden.

Butik
Udover almindelige kontorartikler kan du også få et lille stykke af Diamanten med hjem. Køb et af Det Kgl. Biblioteks unikke produkter med citater og motiver fra samlingerne, som muleposer, notesbøger og køleskabsmagneter. 

billedetekst som l��ses af sk��rml��serVælg mellem mulepose med citat af Karen Blixen eller Søren Kierkegaard. Dansk og engelsk. 85,- kr.

               

Hjælp til udlån m.m.
I hele butikkens åbningstid står medarbejdere klar til at hjælpe, når du fx har brug for hjælp til selvafhentning, aflevering eller onlinebetaling af gebyrer.