Mød en ekspert!

Få fingrene i bibliotekets samlinger
Få fingrene i bibliotekets samlinger

Det Kgl. Bibliotek er hele Danmarks nationalbibliotek. Vores omfattende samlinger er fyldt med enestående materiale, som sjældne håndskrifter, håndskrevne noder, private breve, unikke lydfiler, Netto-reklamer, digitaliserede aviser og meget, meget mere.

Vi er ikke som mange andre biblioteker – vi er nemlig et forskningsbibliotek med forskere, forskningsbibliotekarer, bibliotekarer og mange andre fagfolk, der arbejder inden for højt specialiserede områder. Alle er eksperter på hver deres felt. 

I dette undervisningsforløb vil I møde en af vores eksperter, som vil fortælle om sit arbejde og et bestemt emne. I vil blive guidet og præsenteret for et særligt udvalgt materiale fra bibliotekets samlinger, og sammen med eksperten vil I dykke ned i arkivguldet. 

I vælger at blive guidet af en af disse eksperter:

Henrik Smith-Sivertsen: forsker i pop- og rockmusik og er ekspert i brug af digitale arkiver og kilder. Henrik har arbejdet meget med bibliotekets netarkiv, der rummer hele den danske del af internettet. Se mere om forløbet her.

Lene Vinther Andersen: arkivar med speciale i almindelige menneskers hverdagsliv og forestillingsverden i de sidste 200 år. Lene er ekspert i sagn, eventyr og historiebrug. Se mere om forløbet her.

Målgruppe: 8.-10. klasse, gymnasiale og andre ungdomsuddannelser, VUC
Fag: Historie, dansk, musik, samfundsfag, religion.
Læringsmål: Eleverne har viden om Det Kgl. Bibliotek som kulturinstitution, forskningsinstitution og arkiv. Eleverne har indblik i bl.a. forskning og formidling som karrierevej. Eleverne får skærpet deres kritiske sans.
Pris: 500kr
Varighed: 60 minutter
Booking: Kontakt os på undervisning@kb.dk eller på telefon: 91 32 48 21 mandag og torsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00