|
Gennem syv konkrete og personlige fortællinger belyses dansk neutralitet og krigsmodstand i anledning af 100-året for 1. verdenskrigs udbrud. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutralt. Under krigen døde en hel generation af unge mænd i skyttegravene. Herhjemme var næsten alle enige om, at krig skulle undgås, men ingen var enige om, hvad der skulle gøres. Skulle mænd tvinges til værnepligt? Skulle vi forsvare landet, hvis det blev angrebet?
De buldrende kanoner vendte op og ned på danskernes verden – neutralitet eller ej – og udstillingen fokuserer med en række personlige eksempler på krigsmodstandens store dilemmaer. Krigens danske fortællinger Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, og gennem dagbøger, breve, film, fotografi og lydoptagelser giver den indblik i deres meninger, tvivl og til tider både radikale og kompromissøgende holdninger til magtanvendelse. Syv eksempler på krigsmodstand, der også er aktuelle for debatten i dag. |
OmvisningerGrupper kan bestille omvisninger i udstillingen. Kontakt Booking-kontoret telefon 3347 4880 e-mail booking@kb.dk Læs mereLæs artiklen I krig mod krigen i Diamant-bladet online
|
Gennem syv kendte og mindre kendte personer præsenteres udstillingens publikum for de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse
1. verdenskrig på Det Kongelige Bibliotek
|
DE SYV FORTÆLLINGER
|
|
Socialisten Marie Nielsen var en kompromisløs socialist. Hun troede på, at arbejdere i alle lande havde mere til fælles med hinanden end med borgerskabet og derfor skulle de ikke slå hinanden ihjel i en krig, der plejede borgerskabets interesser. |
|
|
Forfatteren Georg Brandes var en rationel intellektuel med et bredt udsyn og forbindelser til mange lande. For ham var krigens nationalisme afskyelig og grundene til den tåbelige. |
|
|
Fredsforkæmperen Skolekøkkeninspektøren Eline Hansen var optaget af kvindernes vilkår og fredssagen. Hun troede på en bedre verden, hvor kvinderne havde mere indflydelse og konflikter blev løst ved retssager frem for krige. |
|
|
Syndikalisten Andreas Fritzner var en radikaliseret venstreorienteret, samtiden kaldte dem syndikalister. Han var indædt modstander af militæret og endte i fængsel for at nægte militærtjeneste. |
|
|
Forsvarsministeren P. Munch var landets forsvarsminister for Det Radikale Venstre. Han gik balancegang krigen igennem, for at Danmark kunne bevare sin neutralitet og ikke udgøre en trussel for de krigsførende lande. |
|
|
Soldaten Christian Campradt er dansksindet men født i Tyskland. Han bliver indkaldt til krigen. Han tror ikke man kan afskaffe krigen - han vil bare gerne hjem til Haderslev. |
|
|
Samaritaneren Akademikeren Ingeborg Stemann var tolk i krigsfangelejren i Horserød. Særligt de russiske krigsfanger fangede hendes interesse, og hun indsamlede flugtberetninger, fotografier, digte og tegninger. Frem til hendes død arbejdede hun på at samle materialet i bogen Russiske krigsfanger i Danmark. |
