Jubilæumsudstilling fejrer 100-året for Genforeningen

Pop up-udstilling med materiale fra Det Kgl. Biblioteks samlinger, der indgående præsenterer perioden, hvor Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark

26. februar 2020 - 24. oktober 2020 Oktogonen og Dronningesals-montrerne

'Det lyder som et eventyr': Tegning af Joakim Skovgaard med tekst af Henrik Pontoppidan

 

Det er 100 år siden, befolkningen i Grænselandet stod over for et vigtigt og definerende valg: At stemme om, hvorvidt de følte sig dansk- eller tysksindede, og hvilken nation de ville indgå under. Det står som en historisk, politisk og national begivenhed, men i høj grad også en kulturel begivenhed, da Sønderjylland blev genforenet med Danmark.

Men hvad vil det egentlig sige at være ”dansksindet” – og hvilken betydning havde kulturen, historien og sproget i forbindelse med Genforeningen?

Hvordan de kulturelle udtryk blev anvendt, og hvilken rolle de havde, vil udstillingen præsentere med materiale fra Det Kgl. Biblioteks samlinger. Udstillingen indeholder bl.a. et udvalg af eventyr, sagn, digte, postkort, plakater og rejsebeskrivelser fra tiden før Genforeningen, fra valgdagene i begyndelsen af 1920 og fra den berømte fejring af Genforeningen i juni-dagene, hvor kong Christian 10. red over grænsen på den hvide hest.

Udstillingen vises i montrerne ved Dronningesalen og i Oktogonen.

GRATIS ADGANG

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉