Årets Pressefoto 2018. Foto: Bax Lindhardt
IKKE I FORSALG
|
|
Landets bedste pressefotografier og fotografer kåres hvert år i konkurrencen Årets Pressefoto, og for tiende år i træk danner Det Kgl. Bibliotek rammen om en udstilling af dette års ypperste skud.
Prisen for Årets Pressefoto 2018 gik denne gang til freelancefotografen Bax Lindhardt for et øjebliksbillede i champagnesprøjt fra det forgangne års Reality Awards. Juryens begrundelse lyder: 'I Bax Lindhardts vinderbillede fandt dommerne både et godt billede og en problemstilling, der gør det til Årets Pressefoto: Ungdomskulturens og den digitale revolutions ubønhørlige krav om selviscenesættelse, perfektionisme og facaden, der skal holdes for enhver pris, hvis man vil frem i verden.'
Foto: Mathias Svold
Årets Pressefotograf
Prisen som Årets Pressefotograf blev tildelt fotojournalist Mathias Svold.
Juryens begrundelse lyder: 'Mathias Svold bliver Årets Pressefotograf, fordi hans indsendte portfolio har den stærkeste og mest stringente røde tråd. Han ved, hvad han vil og bruger sin visuelle stemme til at fortælle det.'
Samtlige vindere og deres foto-serier i alle konkurrencens kategorier, herunder Årets Sportsbillede, Årets Nyhedsbillede Ind- og Udland, Årets Danske Hverdagsbillede m.fl., kan ses i udstillingen.
Introduktion til udstillingen: artikel i Det Kgl. Biblioteks Kulturkalender af forskningsbibliotekar Sarah Giersing, Det Nationale Fotomuseum HER
UNDERVISNINGSFORLØB OG SKOLEBESØG
Det Kgl. Bibliotek udbyder undervisningsforløb for 8.-10. klasse og ungdomsuddannelser i forbindelse med udstillingen Årets Pressefoto. Bestilling via undervisning@kb.dk. SE MERE HER.
Klassebesøg på egen hånd i udstillingen skal bookes på forhånd via undervisning@kb.dk.
Åbningstider: mandag-fredag kl. 10-19, lørdag 10-18.