SKATTE

Permanent udstilling af skatte i Det Kgl. Bibliotek

21. maj 2021 - 15. november 2024 Den Sorte Diamant
Se også bogen Birds of America med håndmalede fugle i naturtro størrelse i udstillingen.
SKATTE
Permanent udstilling
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1, København

Man-fre 10-19
Lør 10-18

Voksne: 75 kr. Studerende: 30 kr.
Klub med ledsager
+ u. 18 år: gratis

Billetten giver adgang til alle udstillinger
i Diamanten på købsdagen


SKATTE i Det Kgl. Bibliotek

En udstilling med de fineste, smukkeste, vigtigste og mest værdifulde af Det Kgl. Biblioteks klenodier. Fra de ældste håndskrifter til den støt stigende strøm af digital kulturarv på internettet.

Gå på opdagelse i perler fra samlingerne indenfor naturvidenskab, filosofi, kortlægning, musik med meget mere – eller zoom ind på en række fremtrædende danskere og kig i Søren Kierkegaards brev til sin forlovede, Karen Blixens eget manuskript eller H.C. Andersens dagbog.

Skattejagt i udstillingen - For børn og deres voksne

Som noget særligt kan børn og deres voksne tage sammen på skattejagt i udstillingen! Her skal I løse opgaver, finde vej og tale om jeres egne skatte. Undervejs følger i skattekortet og finder ikke bare én men mange skatte.

Få udleveret det gratis skattekort i Diamantens butik.

Udstilllingen formidles desuden til børn med et helt børneformidlingsspor, så også de yngste kan opleve og forstå Danmarks store skatte. I finder børneteksterne på iPad'en tættest på skatten.

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉