Videnskabssalon: Danmarks næste Nobelprismodtager?

Kan dansk forskning markere sig i konkurrencen om de store internationale videnskabsresultater? Og hvorfor er det vigtigt for Danmark at blive førende indenfor naturvidenskabelig forskning?

onsdag 8. december 2021 kl. 17:00 Den Gamle Læsesal

Videnskabssalon: Danmarks næste Nobelprismodtager?

Gratis adgang. Tilmeld dig gratis til arrangementet her.

Videnskaben sættes til debat til tre Videnskabssaloner i Den Gamle Læsesal, når landets skarpe tænkere går i dialog om tre af de problemstillinger, forskningen i dag forsøger at løse for at give fremtiden de bedste vilkår. Denne dag spørger vi, om
dansk forskning kan markere sig i konkurrencen om de store internationale videnskabsresultater? Og hvorfor er det vigtigt for Danmark at blive førende indenfor naturvidenskabelig forskning?

På et kollegietag sammen med en veninde en klar sommeraften så den 22-årige Albert Sneppen pludselig løsningen på et problem, som han havde tænkt på længe: Sorte huller opfører sig som spejle, men ingen havde hidtil kunnet bevise hvorfor. De to talte om Alberts idé, der senere skulle vise sig at blive en banebrydende opdagelse.

Oplevelsen minder om, hvad der skete på Niels Bohr Instituttet for godt 100 år siden. Her mødtes forskere fra hele verden og afprøvede deres idéer. Alene fra Niels Bohr Instituttet kom der minimum fire nobelprismodtagere. Og Danmark har inden for flere videnskabelige felter produceret en række banebrydende forskere som Inge Lehmann, H.C. Ørsted og Tycho Brahe.

I denne omgang af Videnskabssaloner dykker vi ned i det særlige ved Niels Bohr Instituttet, som gjorde, at internationale forskere inden for teoretisk fysik valfartede til København.

Vi spørger, om dansk forskning kan markere sig i konkurrencen om de store resultater i en international kontekst. Og vi diskuterer, hvorfor det er vigtigt for Danmark at blive førende inden for naturvidenskaben og producere vores egen nobelprisvinder.

Albert Sneppen er kandidatstuderende på Niels Bohr Institutet og The Cosmic Dawn Center, har forsket og publiceret i kosmologi, galaksers evolution og tyngdekraften nær sorte huller. Hans første forskning var i supernovaers rødforskydning, som blandt andet understregede subtilske problematikker i den nuværende forståelse af universets udvidelse og komposition. Sidenhen er han blevet bemærket for hans nyfortolkning af lysets baner i kanten af et sort hul.

Robert Feidenhans'l er administrerende direktør ved forskningsfaciliteten European XFEL i Hamborg. Robert Feidenhans'l har siden 2005 været professor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og desuden institutleder 2012-2017. Han er uddannet ved Århus Universitet, hvor han fik en PhD grad i 1986. Han har specielt interesseret sig for nano- og materialvidenskab og har i den forbindelse benyttet mange store internationale forskningsfaciliteter inden for røntgen- og neutronstråling.

 

Vores pop-up bar holder åbent foran Den Gamle Læsesal og serverer drikkevarer og snacks.

 

SERIEN Videnskabssaloner
I 1700-tallet vidste de det. I 1800-tallet vidste de det, og i Niels Bohrs tid vidste man det også: store tanker tænkes bedst, når samtalen flyder frit. Når videnskabsfolk, tænkere og kunstnere mødes på kryds og tværs af fagligheder i skønne omgivelser med højt til loftet. Eksempelvis til de mange samtalesaloner, hvor den akademiske verden rykkede fra universiteterne og ud i kulturens omgivelser som digterhjemmene Bakkehuset og Sophienholm - eller mødtes i de smukke forelæsningssale på Niels Bohr Institutet, som i år fejrer 100-års jubilæum.
Salontanken er inspirationen bag tre arrangementer, der i efteråret 2021 sætter videnskaben til debat. I Den Gamle Læsesal vil landets skarpe tænkere gå i dialog om tre af de problemstillinger, forskningen i dag forsøger at løse for at give fremtiden de bedste vilkår: ligestilling i forskningsverden, klimaet som kampplads i international politik og fremtidens naturvidenskabelige forskning i Danmark.
Videnskabssaloner arrangeres i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab.

STUDENTS ONLY!
Students Only! er Det Kgl. Biblioteks gratis kulturklub for studerende. Som medlem modtager man særtilbud på kultur i Den Sorte Diamant samt invitation til eksklusive særarrangementer som denne serie. Læs mere og bliv gratis medlem med det samme på www.studentsonly.dk

Det Kgl. Bibliotek følger myndighedernes anvisninger vedrørende COVID-19
Læs mere her.

Gammel Læsesal IMG_9825Den Gamle Læsesal

DMMA_Logo_RED_RGB


DM & MA er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!

Det Udenrigspolitiske Selskab er partner for Videnskabsaloner.

Videnskabsaloner er en del af fejringen af 100-året for Niels Bohr Institutet.

På et kollegietag sammen med en veninde en klar sommeraften så den 22-årige Albert Sneppen pludselig løsningen på et problem, som han havde tænkt på længe: Sorte huller opfører sig som spejle, men ingen havde hidtil kunnet bevise hvorfor. De to talte om Alberts idé, der senere skulle vise sig at blive en banebrydende opdagelse.

 

Oplevelsen minder om, hvad der skete på Niels Bohr Instituttet for godt 100 år siden. Her mødtes forskere fra hele verden og afprøvede deres idéer. Alene fra Niels Bohr Instituttet kom der minimum fire nobelprismodtagere. Og Danmark har inden for flere videnskabelige felter produceret en række banebrydende forskere som Inge Lehmann, H.C. Ørsted og Tycho Brahe.

 

I denne omgang af Videnskabssaloner dykker vi ned i det særlige ved Niels Bohr Instituttet, som gjorde, at internationale forskere inden for teoretisk fysik valfartede til København.

 

Vi spørger, om dansk forskning kan markere sig i konkurrencen om de store resultater i en international kontekst. Og vi diskuterer, hvorfor det er vigtigt for Danmark at blive førende inden for naturvidenskaben og producere vores egen nobelprisvinder.

 

Albert Sneppen er kandidatstuderende på Niels Bohr Institutet og The Cosmic Dawn Center, har forsket og publiceret i kosmologi, galaksers evolution og tyngdekraften nær sorte huller. Hans første forskning var i supernovaers rødforskydning, som blandt andet understregede subtilske problematikker i den nuværende forståelse af universets udvidelse og komposition. Sidenhen er han blevet bemærket for hans nyfortolkning af lysets baner i kanten af et sort hul.

 

Robert Feidenhans’l er administrerende direktør ved forskningsfaciliteten European XFEL i Hamborg. Robert Feidenhans’l har siden 2005 været professor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og desuden institutleder 2012-2017. Han er uddannet ved Århus Universitet, hvor han fik en PhD grad i 1986. Han har specielt interesseret sig for nano- og materialvidenskab og har i den forbindelse benyttet mange store internationale forskningsfaciliteter inden for røntgen- og neutronstråling.