Students Only!-koncert

Gratis koncert for Students Only!-medlemmer - kendte komponisters største værker i helt nye og farverige arrangementer med hele ti kvinder på messingblæsere

tirsdag 5. november 2019 kl. 20:00 Dronningesalen
tenThing

MELD DIG TIL KONCERTEN

Gratis kun for studerende! Gælder samtidig som tilmelding til Students Only!-nyhedsbrevet, hvor du modtager andre inviationer og tilbud på kulturarrangementer i Den Sorte Diamant

MODTAG KULTURNYHEDSBREVET

Kan du ikke komme på tirsdag? Meld dig til nyhedsbrevet og modtag andre Students Only!-tilbud på kultur i Den Sorte Diamant

En af tidens mest fremtrædende trompetister, Tine Thing Helseth, dannede i 2007 gruppen med det specielle navn tenThing bestående af ti kvindelige messingblæsere som et sjovt og spændende samarbejde mellem musikalske venner. Ensemblet er fast etableret på den internationale musikscene og har bl.a. optrådt på BBC Proms. Det er dedikeret til at nå ud til et bredt publikum gennem et mangfoldigt repertoire og en gennemarbejdet koreografi. 

Den norske trompetist Tine Thing Helseth debuterede ved BBC Proms i 2013, og har siden hurtigt etableret sig som en af de mest fremtrædende trompetsolister i vores tid. Hun udfordrer genregrænser med en kreativ og åben filosofi, bl.a. med tenThing. 

Til koncerten kan store kendte værker opleves arrangeret for messingensemblet, heriblandt Sommeren fra Vivaldis store barokmesterværk De fire årstider. Derudover opfører de en suite fra Bizets opera Carmen, en af de mest populære og oftest opførte operaer i verden. De fleste vil genkende melodierne fra operaen – heriblandt Carmens arie Habanera og tyrefægteren Escamillos arie Toreadorsangen. Brassbandet byder også på nyere musik, nemlig en suite fra Leonard Bernsteins musical West Side Story. Herfra er de mest kendte sange I feel Pretty og America. 

Koncerten varer ca. to timer inkl. pause. Inden koncerten kan du forudbestille drikkevarer, som vil stå klar i koncertpausen.

Program:
Grieg: Præludium fra Holberg Suite, Op. 40
Grieg: Bedstemors minuet fra Lyriske stykker, Op. 68 Nr. 2
Grieg: Gjendines bådnlåtOp. 66 Nr. 19
Grieg: Trolltog fra Lyriske stykkerOp. 54 Nr. 3
Albeniz: Asturias fra Suite Española Nr.1 Op. 47
Vivaldi: Sommer fra De fire årstider
Handel: Fireworks
Mozart: Rondo alla Turca
Copland: Hoe-Down fra Rodeo
Bernstein: Medley fra West Side Story
Tjajkovskij: Valse sentimental fra 6 Stykker, Op. 51 Nr. 6
Saeverud: Kjempeviseslotten fra Slåtter og Stev fra Siljustøl
Piazolla: Oblivion
Bizet: Suite fra Carmen

Arrangementet præsenteres af Students Only!, Det Kgl. Biblioteks kulturnetværk for studerende. Meld dig ind og få rabatter og sidste øjebliks-tilbud på kultur i Den Sorte Diamant - og bliv inviteret til eksklusive særarrangementer.