Praktisk information om mødelokaler i Diamanten

Om caféen, transport, parkering, garderobe m.m.

Diamantens egen kaffebar
Gratis adgang til udstillinger
Forplejning under dit møde
Garderobe
Parkering
Transport
Kørestolsbruger/rollatorbruger/blind
Infoskærme
Taxa
Åbningstider

Diamantens egen kaffebar

Med udsigt til bølger og Københavns nye broer, favner vores Café i Den Sorte Diamant et imødekommende og helhedsorienteret oplevelsesrum, der forener kultur, kunst og spiseoplevelse, som et nærværende samlingspunkt.

Her møder du et pulserende og inspirerende miljø, der både giver plads til hvile og fordybelse. Samtidig tillader det en grad af nytænkning og fleksibilitet, som løbende foldes ud gennem grønne og bæredygtige initiativer.

Caféen er vores velkomst og samlingspunkt for alle i Den Sorte Diamant, hvor mødet mellem studerende, medarbejdere på Det. Kgl. Bibliotek, turister og københavnere opstår.

Caféen har åbent på hverdage fra 08.00-19.00 og lørdage fra 09.00-18.00. 

Forplejning under dit møde

Madkartoteket har attraktive mødepakker til dig og dine gæster. Læs mere om forplejning under dit møde.

Garderobe

Garderoben og garderobeskabe finder du til venstre for hovedindgangen, lige ved toiletterne. Det koster en 10’er at låne et skab, og du får den retur, når du henter dine ting. Er din taske eller kuffert for stor til skabene, har vi ekstra store skabe. Tal med personalet i informationen, så hjælper de dig.

Infoskærme

Infoskærmene ved indgangen i Diamanten viser hvilke arrangementer, der finder sted i huset den pågældende dag. Når du lejer et mødelokale hos os, kan du samtidig give dit arrangement en titel. Så viser vi dit arrangement på inforskærmene, og dine gæster kan let se, hvor de skal være. 

Kørestolsbruger/rollatorbruger/blind

Er du kørestolsbruger, blind eller rollatorbruger, kan du naturligvis altid tage en ledsager gratis med til vores arrangementer. Du skal blot meddele, at du har en ledsager med, når du bestiller dine billetter. Når du møder op til arrangementet vil en af vores ansatte være til stede for at hjælpe dig og din ledsager det rette sted hen. 

Parkering

Vi henviser til de offentlige p-pladser ved Slotsholmsgade, Frederiksholms kanal og BLOX parkering med 350 p-pladser med nem adgang fra Vester Voldgade. Hvis du er i Diamanten om aftenen uden for normal åbningstid, kan du dog parkere med en særlig p-billet på Diamantens parkeringsplads. Den findes ved ‘trekantsområdet’ på Christians Brygge 2-4. Denne p-billet gælder fra kl. 18.00-24.00, og du kan få den udleveret i Diamantinformationen den pågældende aften. 

Rundvisning: Gratis rundvisning i Det Kongelige Bibliotek og Diamanten

Når du holder arrangementer i Den Sorte Diamant, har du mulighed for at supplere dit arrangement med en af vores 3 forskellige slags omvisninger. Omvisningen kan være en tiltrængt pause midt på dagen eller en fin afslutning på jeres arrangement. Mere information og priser her

Taxa

Skal du med taxa fra Diamanten, så henvend dig i vores information. Her kan personalet ringe efter en taxa, som typisk er fremme efter 5 minutter. Vent ved informationen, så henter chaufføren dig, når han er fremme.

Transport

For at komme til Den Sorte Diamant kan du tage bus 26 og stå af ved Søren Kierkegaards Plads. Skal du til hovedbanegården fra Diamanten, kan du ligeledes tage bus 26 eller gå. Til fods tager det 10-15 minutter til hovedbanegården.

Du kan også tage metroen til Gammel Strand st., hvorfra der er 8-10 minutters gang til Diamanten. Eller til Christianshavn st., hvorfra der er 10-12 minutters gang.

Endeligt kan du tage Havnebussen 901 og 902, som standser lige ved Det Kongelige Bibliotek. Se oversigtskort over havnebusserne

Udstillinger: Gratis adgang til vores udstillinger i Rotunden/Montanasalen 

Du og dine gæster får gratis adgang til vores udstillinger i Rotunden, når I holder møde her. Når I ikke at se det hele på selve dagen, får I hver et værdibevis, så I kan nyde udstillingerne i ro og mag, når I har tid.

Se aktuelle udstillinger i Diamanten. Vores udstillinger har åbent mandag til lørdag fra 10.00-19.00.

Åbningstider

Den Sorte Diamant har åbent mandag-fredag fra kl. 8.00 til 21.00, og lørdag fra kl. 9.00 til 19.00. (I juli og august er der ændrede åbningstider)

Caféen har åbent mandag-lørdag fra kl. 8.00-19.00