Hverv et medlem

Er du medlem af Diamantklubben og hverver et nyt medlem, modtager du en gave fra Diamantklubben. 

Vælg mellem disse gaver:

Notesbog
En del af Det Kgl. Biblioteks nye designlinje. Tegningen i den røde notesbog stammer fra en håndskreven bog fra 1601 af den italienske fægtemester Salvator Fabris. Den oprindelige håndskrevne bog, som tegningen stammer fra, er udstillet i skatteudstillingen i Den Sorte Diamant.

Mulepose
En del af Det Kgl. Biblioteks nye designlinje. 

Portrætkunsten i dansk bladtegning: Dronningens Ansigt – et blandt mange
Knivskarp iagttagelse og evne til at overføre denne sanselighed som et koncentrat på papiret er bladtegningen, når den er bedst. Gå på opdagelse i portrætkunsten i dansk bladtegning i denne bog udgivet af Det Kgl. Bibliotek i forbindelse med udstillingen Dronningens Ansigt – et blandt mange. 

Få 3 måneders forlængelse af dit abonnement
Med tre måneders ekstra medlemskab sparer du endnu flere penge. De tre ekstra måneder bliver helt automatisk føjet til dit nuværende abonnement.

Sådan hverver du et medlem:
Online
Lav indmeldelsen online her

  • Vælg det ønskede medlemskab.
  • Afkryds i feltet at medlemskabet er en gave (selvom du hverver).
  • Skriv navnet på den du hverver både i gavegiverfeltet og gavemodtagerfeltet.
  • Indtast dit eget medlemsnummer. Nu får du mulighed for at vælge din hvervegave.
  • Ved betaling skal du vælge faktura, så vi kan sende fakturaen til den person du har hvervet.
  • Når det nye medlem har betalt, sender vi dig din ønskede hvervegave.


Butikken
Det nye medlem er også velkommen til at komme forbi butikken i Den Sorte Diamant og melde sig ind. Her kan de oplyse dit medlemsnummer samt hvilken hvervegave du ønsker. Vi sender din gave til dig med posten.

Telefonisk
Endelig kan vi kontaktes på telefon 91324888 i åbningstiderne mandag og torsdag 10.00-12.00 og 13.00-16.00. Så sender vi det nye medlem en faktura.