PODCAST: Klima og klassisk musik med Alan Gilbert og Nikolaj Koppel

LIVE fra Det Kgl. Bibliotek

Alan Gilbert (foto: Peter Hundert) og Nikolaj Koppel (foto: Ricky John Molloy)
Alan Gilbert (foto: Peter Hundert) og Nikolaj Koppel (foto: Ricky John Molloy)

Kan musikkens og klassikernes følelsesmæssige kraft skabe bevidsthed om bæredygtighed? Alan Gilbert, en af international musiklivs top-dirigenter deltog i Det Kgl. Biblioteks del af Baltic Sea Festival (Östersjöfestivalen).

Gilbert er tidligere chefdirigent for New York Philharmonic og nuværende chef for NDR Elbphilharmonie Orchester i Hamburg. Han talte med Nikolaj Koppel om den klassiske musiks mulighed for at mobilisere os til handling i forhold til nogle af de store samfundsspørgsmål, f.eks. klimakrisen. Men han talte også om at arbejde som klassisk musiker og om de klassiske mesterværker over for den nykomponerede musik.

Podcasten er et resultat af Det Kgl. Biblioteks deltagelse i Östersjofestivalen, der er et stort nordisk/baltisk samarbejde, som i år forbinder Østersølandene på en ny måde. På festivallen kombineres musik og samtaler, og nogle af regionens mest interessante personligheder mødes for at snakke om bæredygtighed og musik. Festivallen fortsætter indtil lørdag den 31. august.

Se mere på www.berwaldhallen.se/ostersjofestivalen/

Abonnér på podcasten LIVE fra Det Kgl. Bibliotek

Modtag automatisk highlights fra Det Kgl. Biblioteks kulturscener i Den Sorte Diamant - abonnér på LIVE fra Det Kgl. Bibliotek.

Find podcasten på iTunes 
eller søg på "LIVE fra Det Kgl. Bibliotek" i din podcast-app