PODCAST: Leila Slimani og Tore Leifer

Menneskerettigheder, seksualitet og frankofonien.

Leifer og Slimani (Foto: C. Hélie)
Leifer og Slimani (Foto: C. Hélie)

De internationale menneskerettigheder er et afgørende middel for at skabe en retfærdig verden, hvor man kan udleve sin seksualitet og bekæmpe undertrykkelse. Det fortæller den fransk-marokkanske forfatter Leila Slimani i denne udgave af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek. Sammen med journalist Tore Leifer diskuterer hun litteratur som et våben i kampen for ligestilling, intimitetens trange kår i fattige hjem, og hvordan et frit seksualliv er en afgørende forudsætning for ethvert menneskes frihed.

Slimani og Leifer taler derudover om frankofonien, der er en sammenslutning af de mange fransktalende lande i verden. Sammen beskriver de frankofoniens udfordringer samt dens rolle i demokratiets udvikling i hele verden.

Arrangementet fandt sted i samarbejde med Institut Francais.

Abonnér på podcasten LIVE fra Det Kgl. Bibliotek

Modtag automatisk highlights fra Det Kgl. Biblioteks kulturscener i Den Sorte Diamant - abonnér på LIVE fra Det Kgl. Bibliotek.

Find podcasten på iTunes 
eller søg på "LIVE fra Det Kgl. Bibliotek" i din podcast-app