#02 Jonathan Safran Foer - International Forfatterscene

I denne uge vil du møde den berømte amerikanske forfatter bag bestseller-bøgerne Alt bliver oplyst, Ekstremt højt og utrolig tæt på, samt Om at spise dyr: Forfatteren Jonathan Safran Foer udkom i 2016 – efter en længere prosapause – med sin fjerde roman Her er jeg, der som hans andre bøger modtog stor ros blandt kritikerne.

I podcasten fortæller Foer om sin kreative skriveproces, om sit jødiske ophav og om frustrationen over valget af Trump. Alt sammen i samtale med journalist og litteraturkritiker Jes Stein Pedersen.

Undervejs i samtalen læser skuespiller Thomas Levin uddrag af Her er jeg.

Optagelsen er fra Den Sorte Diamant i København den 2. februar 2017.