Thomas Piketty om rigdom, ideologi og ulighedens historie

Den verdenskendte franske økonom følger sin storsælgende ’Kapitalen i det 21. århundrede’ op med ’Kapital og ideologi’, der skildrer ulighed gennem århundreder

onsdag 27. maj 2020 kl. 20:00 Dronningesalen
Thomas Piketty er på scenen i Dronningesalen i samtale med chefredaktør Rune Lykkeberg - Arrangementet livestreames til alle folkebiblioteker og ungdomsuddannelser i landet
Thomas Piketty er på scenen i Dronningesalen i samtale med chefredaktør Rune Lykkeberg - Arrangementet livestreames til alle folkebiblioteker og ungdomsuddannelser i landet

ARRANGEMENTET ER UDSOLGT, MEN TILBYDES SOM LIVESTREAMING TIL FOLKEBIBLIOTEKER OG UNGDOMSUDDANNELSER I HELE LANDET

   
Standard 125 kr.
Diamantklub   75 kr.
Studerende   65 kr.

Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Den tiltagende globale ulighed har stået skarpt på den internationale dagsorden de seneste årtier. Den er blevet diskuteret på kryds og tværs, målt og vejet, og den verdenskendte franske økonom Thomas Piketty satte med Kapitalen i det 21. århundrede fokus på koncentrationen af rigdom hos de allerrigeste. Piketty er gæst i Den Sorte Diamant i en samtale med chefredaktør Rune Lykkeberg om opfølgeren til det, der blev kaldt en af århundredets vigtigste bøger. Den nye bog hedder Kapital og ideologi og handler om ulighedens historie og udkommer ultimo marts 2020 i et samarbejde mellem Djøf Forlag og Informations Forlag (den franske udgave, Capital et Idéologie, udkom september sidste år).

Thomas Piketty fik allerede som 22-årig sin ph.d. i økonomi fra London School of Economics og gjorde lynkarriere med adskillelige hædersbevisninger og priser. Hans internationale gennembrud skete med bogen Kapitalen i det 21. århundrede i 2013, som har solgt mere end 2,5 millioner eksemplarer på verdensplan. Bogen høstede vendensomspændende opmærksomhed og i et omfang, der sjældent er set for økonomibøger.

Kapital og ideologi er på én gang en genfortælling af verdenshistorien, en skarp kritik af nutidens politik og et dristigt bud på et nyt og mere fair økonomisk system. Mens Kapitalen i det 21. århundrede dokumenterede stigningen i ulighed, analyserer Piketty i Kapital og ideologi ulighedens historie - og fremhæver hvordan forskellige ideologier har opretholdt uligheden gennem et årtusinde. Bogen var ved udgivelsen en begivenhed og er uomgængelig læsning for dem, der både vil have en kritisk forståelse af det bestående samfund og et sprog til at tale om en mere retfærdig fremtid.

Rune Lykkeberg er uddannet i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet og har en lang journalistisk karriere bag sig. Siden 2016 har han fungeret som chefredaktør for Dagbladet Information. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med vestens politiske, intellektuelle og kulturelle tilstand og har tidligere interviewet Piketty i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

SAMTALEN FOREGÅR PÅ ENGELSK 

ARRANGEMENTET TILBYDES SOM LIVESTREAMING TIL ALLE FOLKEBIBLIOTEKER OG UNGDOMSUDDANNELSER I LANDET, SÅ TJEK LOKALT PÅ BIBLIOTEK ELLER UDDANNELSESINSTITUTION

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉