Norman Finkelstein (US)

International Forfatterscene i Den Sorte Diamant

lørdag 25. februar 2017 kl. 17:00 Dronningesalen
Norman Finkelstein har bl.a. skrevet om 'Holocaust-industrien'.
Norman Finkelstein har bl.a. skrevet om 'Holocaust-industrien'.

 

KØB BILLET

Standard 125 kr.
Diamantklub 75 kr.
Studerende 65 kr.

 

 

 

Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
Nyhedsbrev: International Forfatterscene på video

Følg os:

Instagram

Den jødisk-amerikansk enfant terrible, aktivist og forsker Norman Finkelstein, der er kendt for sine stærkt Israel-kritiske bøger og analyser, er på scenen i Dronningesalen i samtale med Politikens tidligere Mellemøsten-korrespondent, Marcus Rubin 

Akademisk har Finkelsteins primære forskningsområder været den israelsk-palæstinensiske konflikt og Holocaust-begrebet (bl.a. bogen The Holocaust Industry (2000)). Et fokus, der synes motiveret af den kendsgerning, at Finkelsteins egne forældre selv var jødiske Holocaust-overlevende.

På trods af denne særlige baggrund har Finkelstein igennem hele sit forfatterskab med stålsat konsekvens gjort sig til talsmand for, at Israel ikke følger international lov i sin ageren i Mellemøsten.

Samtalen på International Forfatterscene vil dog ikke blot dreje sig om Mellemøsten, men også komme ind på det politiske klima og den ny politiske situation i USA efter præsidentvalget samt Donald Trumps udfald mod de traditionelle nyhedsmedier og betydningen for ytringsfrihedens og den politiske aktivismes vilkår i landet.

Norman Finkelstein er på International Forfatterscenes program i forlængelse af tidligere besøg samme sted af aktivistiske, internationale opinionsdannere som Daniel Cohn-Bendit og Bernard-Henri Lévy.

Udvalgt biografi:

The Holocaust Industry: Reflections on the Exploitation of Jewish Suffering (2000)
This Time We Went Too Far: Truth and Consequences of the Gaza Invasion (2010)
Knowing Too Much: Why the American Jewish Romance with Israel is Coming to an End (2012)
Method and Madness: The Hidden Story of Israel's Assaults on Gaza (2014)
______________________________________________________________________________________________________ 

Marcus Rubin er journalist, uddannet cand.jur. og har været både USA- og Mellemøsten-korrespondent for Politiken.
Marcus Rubin har udgivet sin blog, hvor han skrev om sin læsning af Bibelen, i bogform under titlen Bibelen på bloggen i 2008. Han er desuden medredaktør på bogen Med andre øjne. Antologi om Mellemøstens syn på Vesten.

_______________________________________________________________________________________________________ 

Arrangeret i samarbejde med Politiken og NASIM, Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten.
Pol_Live_LOGO_pos
NASIM logo copy