Se video: Mona Eltahawy (EG/US)

International Forfatterscene

onsdag 16. september 2015 kl. 20:00 Dronningesalen

Revolution fra palads til soveværelse

Den egyptisk-amerikanske feminist, journalist og kommentator Mona Eltahawy har højlydt og kontant beskæftiget sig med (de manglende) kvinderettigheder i den arabiske verden og Mellemøstens behov for en seksuel revolution. Efter urolighederne på Tahrir-pladsen i Cairo i november 2011, hvor Eltahawy blev fysisk og seksuelt forulempet, skrev hun essayet Why Do They Hate Us?, der skabte stor international debat i foråret 2012.

"Siden revolutionen begyndte, har vi blot erstattet en mand med en anden," har Eltahawy udtalt i et amerikansk tv-program.
Samme problematik påpeges i kulturmagasinet diamanten af Mellemøst-eksperten Rasmus Alenius Boserup, som dog tilføjer: "Men på et tidspunkt som nu, hvor mulighedsrummet for udvikling er så småt, er hendes stemme så meget desto vigtigere."

Mona Eltahawy udsender til september herhjemme bogen Jomfruhinder og hijab: Hvorfor Mellemøsten har brug for en seksuel revolution.


Headscarves copy








Bogen udgøres dels af et feministisk manifest, dels af vidnesbyrd fra muslimske kvinder, Mona Eltahawy har talt med under sin research-rejse gennem Mellemøsten og Nordafrika. Fælles for kvinderne er, at de alle er blevet undertrykt og misbrugt i hjemmet eller offentligt. Det er på vegne af disse kvinder – og de flere tusinde andre i samme situation – at Mona Eltahawy kalder til revolution med sin krop, sin skrift og sin stemme.

I samtale med journalist Lone Kühlmann

Lone Kühlman blue


 

 

 

 

 

 

 


Lone Kühlmann er journalist og forfatter. Tidligere bl.a. udenrigsmedarbejder på TV-Avisen, redaktør af Søndagsavisen (DR) og chefredaktør på ALT for damerne. Som forfatter har hun bl.a. sammen med fotograf Tine Harden skrevet bogen Med slør - og uden (2005) - om kvinder i Syrien, hvor nogle er så veluddannede, at deres liv meget ligner vores i Vesten, mens andre er så uvidende og undertrykte, at de ikke har nogen forestilling om, at de selv har rettigheder. 

 

Standard 110 kr.
Diamantklub 70 kr.
Studerende 60 kr.

 KØB BILLET

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

International Forfatterscene arrangeres med støtte fra

Kristeligt Dagblad

Tak til: