Horace Engdahl (SE)

International Forfatterscene

tirsdag 26. maj 2015 kl. 20:00 Blixen

Den svenske skribent og litteraturkritiker har især forfinet og forstærket essay-genren, som det kommer til udtryk i de to bøger Arret efter drømmen (2014) og Cigaretten bagefter (2015).

I førstnævnte skriver han, at essayet 'er det sidste tilflugtssted for en gammel, tidskrævende, personbunden meningsstruktur, der vanskeligt lader sig overføre, og som bærer det ringeagtede navn kundskab.'
Hvordan Engdahl er i stand til at puste nyt liv ind i essay-genren uden at give køb på kravet om ånd og dannelse, er Jeppe Krogsgaard Christensen inde på i sin anmeldelse af Arret efter drømmen i Berlingske Tidende, hvor han skriver, at Engdahl 'anser essayistikken - ikke mindst hos forbillederne Roland Barthes og Olof Lagercrantz - som litteratur på linje med den skønlitteratur, den forholder sig til. Essayistikkens udøvere skal ikke ses som »andenhåndsskribenter, men som udfordrende og eventyrlystne forfattere.« At læse Arret efter drømmen er da også lige så vidunderlig som stor lyrik eller romankunst, og læseren bliver en slags opdagelsesrejsende i Engdahls afsindig store viden om litteratur fra snart sagt alle epoker.'

Arret efter drømmen skriver Horace Engdahl lærd og personligt om bl.a. Byron og Wagner, Diderot og Madame de Staël, vidnesbyrdets litteratur, grafomani og romantik, scenekunst, frihed, æstetik og europæisk dannelse.

Horace Engdahl omslag

Arret efter drømmen

Cigaretten bagefter, som udkommer i Danmark i løbet af foråret, er første bog fra Engdahls hånd, efter han forlod posten som fast sekretær for Det Svenske Akademi og nu er menigt medlem. Det er personlige, essayistiske betragtninger og aforismer om livet, litteraturen og kunsten fra en svensk kultur- og litteratur-aristokrat med stor pondus. Svenska Dagbladet skrev følgende i anmeldelsen af bogen: 'Cigaretten efteråt är kort sagt en bok full av lyxtankar. Oftast kloka och insiktsfulla, ibland syrligt tillspetsade, alltid tjusigt och exakt formulerade.' Dagens Nyheter var i deres anmeldelse lige så begejstrede for udgivelsen: 'Den verkliga överraskningen i Cigaretten efteråt – den gåtfulla titeln på Horace Engdahls bok, läs den så får ni svaret – är den avspända tonen och förmågan att utvinna poänger ur till synes enkla iakttagelser.'

Cigaretten bagefter

BIBLIOGRAFI:
Om det utopiska tänkesättet (1982)
Swedish ballet and dance (1984)
Den romantiska texten (1986)
Om uppmärksamheten (1988)
Stilen och lyckan(1992)
Beröringens ABC (1994)
Stagnelius Kärleken (1996)
Meteorer (1999)
Ärret efter drömmen (2009) (dansk 2014)
Cigaretten efteråt (2011) (dansk 2015)

Læs artikel i kulturmagasinet diamanten om Horace Engdahl og essayistik her
___________________________________________________________________________________________________________________________________

Bjørn Bredal

I samtale med redaktør Bjørn Bredal, hvis forfatterskab omfatter en række bøger om fransk kultur og litteratur. Han er lederskribent på dagbladet Politiken og tidligere kulturredaktør på både Politiken og Weekendavisen.

Arrangementet foregår på dansk og svensk.

Standard 110 kr.
Diamantklub 70 kr.
Studerende 60 kr.

KØB BILLET

Diamantklubmedlemmer kan bestille billetter på 9132 4888. Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling.

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

International Forfatterscene arrangeres med støtte fra

Kristeligt Dagblad

Tak til: