Deborah Frances-White (UK)

International Forfatterscene

torsdag 2. oktober 2014 kl. 20:00 Blixen

OBS: Ny dato - 2. oktober

Aftenen vil bestå af et 50-minutters show med efterfølgende Q&A med publikum. Her vil tidligere teaterchef Mikkel Harder Munck-Hansen fungere som ordstyrer.

Latter som blottelse: Den britiske forfatter, standupkomiker og coach Deborah Frances-White er kendt for sit show How to Get Almost Anyone to Want to Sleep With You.

Deborah Frances-White lægger sig ind i den britiske tradition for anvendelse af humor som middel til større indsigt. Den britiske humor har altid haft et stort publikum i Danmark, som godt kan lide den særlige underspillede tilgang.
’Den britiske humor kan være tør, fjollet eller surrealistisk, men mest af alt viser den, at vi er gode til at grine af os selv. Det er derfor, det har været sjovt at skrive om mit eget liv. Det forekommer os briter let at grine af egen ulykke,’ siger Deborah Frances-White til Det Kongelige Biblioteks kulturmagasin diamanten.
Hun voksede op i Australien og blev et medlem af Jehovas Vidne som teenager. Men pludselig havde hun fået nok, kvittede det hele og købte en enkeltbillet til London. Hun har studeret engelsk på universitetet i Oxford og arbejdet som oversætter fra japansk og fra tegnsprog.

Forsvarsværkerne falder

At latter skulle være en fortrængning, der skjuler mere tragiske sider af livet, er Deborah Frances-White ikke enig i.
’Når humor er bedst, skjuler den ingenting. Den blotter vores angst, vores passion, vores kærlighed, vores særheder og vores måde at klare det hele på,’ siger hun.
Latteren bliver en nærmest terapeutisk tilgang til sandheden:
’Vittigheder er måske den eneste måde, vi kan konfrontere os selv med vores dybeste frygt. Når vi ler, falder vores forsvarsværker, og vi er tvunget til at se på de alvorligste og farligste emner i et klart lys. Der er intet, der ikke altid bliver bedre af lidt letfærdighed.’
Udover sine standupcomedy-shows er Deborah Frances-White forfatter til flere skuespil, hendes debut var stykket Escape From Eden.  Hun er også en efterspurgt foredragsholder og coach og giver bl.a. kurser i, hvordan kvinder, i en verden domineret af mænd, kan bliver karismatiske ’uden at iføre sig mørkeblåt jakkesæt med skulderpuder og Dynasty-frisure’. Hun er også en populær blogger. Hendes show How to Get Almost Anyone to Want to Sleep With You har været på flere turneer rundt om i verden og i to år kunnet opleves på The Leicester Square Theatre i London.

Udover arrangementet i Den Sorte Diamant vil Deborah Frances-White under sit ophold i Danmark stå for et kursus for erhvervskvinder og en workshop for teaterkredse.

 
Standard  110 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 70 kr.
KØB BILLET HER

Diamantklubmedlemmer kan reservere billetter på klubtelefonen 91 32 48 88. Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

International Forfatterscene arrangeres med støtte fra

Kristeligt Dagblad

Tak til:


Hold dig opdateret

Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten
  
  

Følg os
   @sortediamant