Sara Stridsberg (SE)

International Forfatterscene

tirsdag 7. januar 2014 kl. 20:00 Blixen
Sara Stridsberg har studeret jura og kønsstudier ved Uppsala Universitet. Hun debuterede som forfatter i 2004 med romanen Happy Sally.
Sara Stridsberg har studeret jura og kønsstudier ved Uppsala Universitet. Hun debuterede som forfatter i 2004 med romanen Happy Sally.

Den svenske forfatter Sara Stridsberg kredser i sine eksperimenterende romaner om feministiske temaer som kvindeundertrykkelse og kvinden som biologisk og socialt determineret væsen.

Stridsberg blev i 2007 tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for Drømmefakultetet, som handler om den radikale feminist og forfatter Valerie Solanas liv og værker. Solanas skrev det feministiske manifest SCUM – Society for Cutting Up Men, men blev mere berømt for et attentat imod Andy Warhol.
Solanas livshistorie er omdrejningspunktet i bogen, alligevel er Stridsbergs ærinde ikke entydigt biografisk. Biografisk og dokumentarisk materiale trækkes ind i fiktionen, så det er umuligt at afgøre, hvornår fakta ophører, og fiktionen tager over. Dermed bliver bogen en genrehybrid, der blander dokumentarisme og fiktion.

I forbindelse med tildelingen af Nordisk Råds Litteraturpris lød det i juryens begrundelse: ’Drømmefakultetet har underrubrikken ’tilføjelse til seksualteorien’, og romanen er et svidende opgør med de forskellige undertrykkelsesmekanismer, som virker i samfundet. Sit alvorlige emne til trods er Drømmefakultetet en roman, som bæres frem af en enorm energi og sproglig lyst.’
Selv har Sara Stridsberg sagt, at hun i Drømmefakultetet forsøgte at skrive sig ud af de gængse forestillinger om, hvordan man skriver en roman. Dette har resulteret i en sælsom tekst, der blander fiktion og dokumentarisme og sprænger rammerne for romanens klassiske form.

Collager over levet liv
Den feministiske vrede løber som en rød tråd igennem hele Stridsbergs forfatterskab.  Ligesom Drømmefakultetet tager hendes andre romaner udgangspunkt i en specifik historisk eller fiktiv kvindeskæbne.
Debutromanen Happy Sally (2004) handler om Sally Bauer, der var den første skandinav, der svømmede over den Engelske Kanal. Stridsbergs seneste roman Darling River (2010) har som omdrejningspunkt forfatteren Vladimir Nabokovs romanskikkelse Lolita.

Udover det feministiske grundtema har romanerne tilfælles, at de er eksperimenterende og kunstneriske tekster.  De har ikke et ensporet handlingsforløb, men er konstrueret af drømmeagtige scenarier, der afløser hinanden og langsomt opbygger fortællingen.
Stridsbergs værker er blevet kaldt collager over levet liv. Bøgerne blander interviews, dagbogsnotater, artikler og prosa i en forvirrende og alligevel overraskende præcis fortælling om kvinder, der lever i et mentalt grænseland.

Denne januar aften gæster hun International Forfatterscene, hvor hun interviewes af forlagsredaktør Charlotte Jørgensen.

 

 

 

 

 

 
Standard  110 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 70 kr.
KØB BILLET

Diamantklubmedlemmer kan reservere billetter på klubtelefonen 33 13 30 20. Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

International Forfatterscene arrangeres med støtte fra

Kristeligt Dagblad

Tak til:


Hold dig opdateret

Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten
  
  

Følg os
   @sortediamant