Michael Palin

England

fredag 22. marts 2013 kl. 19:00 Dronningesalen
Han blev med den banebrydende Monty Python-gruppe verdensberømt for at skabe en helt ny og virtuos form for satire
Han blev med den banebrydende Monty Python-gruppe verdensberømt for at skabe en helt ny og virtuos form for satire

International Forfatterscene

Barbara Læssøe Stephensen vil interviewe Michael Palin som besøger International Forfatterscene i anledning af at hans seneste roman Sandheden, som udkommer på dansk. En roman der handler om at være på jagt efter sandheden og rejse ud efter idealerne.

Michael Palin er en kunstner, som konstant har været på rejse – fra et medie til en anden – fra en genre til en ny – men med en trang til konstant at udforske verden og sit eget talent.

Han blev med den banebrydende Monty Python-gruppe verdensberømt for at skabe en helt ny og virtuos form for satire – som senere dannede skole for komikere over hele verden. Han har som skuespiller og manuskriptforfatter skrevet og medvirket i flere film, og siden 1980 har han rejst verden rundt som rejsebogsforfatter og som vært for en lang række programmer for BBC om det meste af verden.

Palins første roman, Hemingways stol, udkom for 18 år siden, og han er med din store gennemslagskraft, sin utrolige popularitet og mange talenter ganske givet en helt for mange.

Faktisk var udgangspunktet for hans nye roman Sandheden en trang til at skrive om helte og det farlige i rent faktisk at møde sine helte personligt. Romanen handler om en mand, der rejser – en mand der har sat sig for at finde sandheden gennem en eneste person.

Det er en historie om et helt almindeligt menneske, der som konsekvens af et forlist ægteskab sætter sig for at opsøge sin helt, som han mener, repræsenterer alt det, han netop mangler i sit liv. Meget er der nemlig sat spørgsmålstegn ved i hovedpersonen Keith Mabbuts tilværelse, men en ting er han er sikker på: Han er forfatter!

Selv om det altid har været muligt for ham at leve af at skrive, plager det ham, at han i en alder af seksoghalvtreds endnu ikke har oplevet noget, der bare ligner den succes, som hans litterære helte George Orwell og Albert Camus havde oplevet, da de var i fyrrerne. Midt i sin personlige krise får han dog sit livs tilbud - han skal skrive en biografi om Hamish Melville, en meget indflydelsesrig miljøaktivist.

I sin søgen efter den sande historie, der findes bag legenden om manden, tager hovedpersonen af sted til Indiens frodige indre og miljømæssige brændpunkter. Jo mere han lærer om sin helt, jo mere kommer han til at beundre ham - og han knyttes til idealisten, der gerne vil gøre en forskel. Men er Melville virkelig den, han påstår at være? Sandheden afhænger af, hvordan den fremstilles!

Mød Michael Palin på International Forfatterscene, hvor det kommer til at handle om: Sandhed, helte, kunsten og livsrejsen.

 
Standard  110 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 70 kr.
KØB BILLET

Arrangementet foregår på engelsk

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

Tak til:



Hold dig opdateret

Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os
   @sortediamant