Hans Magnus Enzensberger

Tyskland

onsdag 5. september 2012 kl. 20:00 Dronningesalen

International Forfatterscene

Den tyske forfatter, Hans Magnus Enzensberger (f. 1929) er en af tysk litteraturs skelsættende skribenter. Han er lyriker og essayist, har skrevet teaterstykker, hørespil og radiomontager, virket som kritiker, oversætter og udgiver, og nu besøger han International Forfatterscene til efteråret.

Anledningen er professor Per Øhrgaards udgivelse af værket Om litteratur – en fornem introduktion til Hans Magnus Enzensbergers forfatterskab. Om litteratur består af et nøje afstemt udvalg af Enzensbergers tekster om litteratur, der tidligere er udkommet samlet på tysk og rummer flere af hans aktuelle og ikke mindst inspirerende tekster.

I spændingsfeltet mellem poesi og videnskab udforsker Enzensberger litteraturens mange roller - traditionelt, historisk og filosofisk. Han reflekterer over emner som eksempelvis litteraturens indflydelse på livet og omverden, den danske lyriske modernisme og ordbøger, men griber også i egen barm og præsenterer selvbiografiske essays, der blandt andet fortæller om hans gemmested – et bibliotek – under 2. verdenskrig. Alle er de tekster, der med Enzensbergers velkendte levende og humoristiske pen formidler hans skarpe betragtninger af litteraturens verden.

Journalist og forfatter Steen Bille, interviewer Enzensberger på scenen i Dronningesalen.

 
Standard  110 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 70 kr.
KØB BILLET ONLINE

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

Arrangementet bliver optaget af DR TV   


Tak til: