Linn Ullmann

Norge

mandag 21. maj 2012 kl. 20:00 Dronningesalen


Foto: Agnete Brun

International Forfatterscene

Den anerkendte og anmelderroste, norske forfatter og journalist Linn Ullmann besøger International Forfatterscene i anledning af sin nye roman Det dyrebare.

Inden Linn Ullmanns debutroman, Før du sover (1998), blev udgivet i Norge, var den norske forfatters bog allerede solgt til forlag i 15 lande. I 2001 udgav hun romanen Når jeg er hos dig, der blev fulgt op af Ullmanns tredje roman Nåde fra 2002. Denne modtog Den norske leserprisen, og her i Danmark udnævnte Weekendavisen romanen til en af de 10 bedste i 2002.

Et velsignet barn fra 2005 blev udnævnt Best translated novel af den britiske avis The independent. Linn Ullmanns romaner er udgivet i Europa og USA og er oversat til ikke mindre end 30 forskellige sprog.

I 2007 modtog Linn Ullmann Amalie Skram-prisen for sit litterære arbejde og Gullpennen for sin journalistik i den norske Aftonposten.

Når Ullmann gæster International Forfatterscene bliver hendes nyeste roman, Det dyrebare (2011), udgangspunkt for samtalen. Romanen udkommer på dansk i maj 2012.

Den unge pige Miller forsvinder sporløst og dukker op død to år senere. Gradvis afdækkes en historie om kærlighed og grådighed, om hemmelige liv og smertefulde forbindelser. Linn Ullmann har med Det dyrebare skrevet en besættende, sort og humoristisk roman om sorg og overlevelse, om en familie, der bliver offer for sine egne hemmeligheder og om en brutal forbrydelse.
 

 
Standard  110 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 70 kr.
KØB BILLET ONLINE

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

Arrangementet bliver optaget af DR TV   


Tak til:

Se interview med Linn Ullmann i NRK: