Steve Sem-Sandberg

Sverige

mandag 30. april 2012 kl. 20:00 Blixen

International Forfatterscene

Den svenske forfatter, der står bag den prisbelønnede og anmelderroste dokumentarroman De fattige i Lodz, besøger International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.

De fattige i Lodz tager udgangspunkt i det unikke, historiske dokument Ghettokrønniken, der består af noter og optegnelser fra medarbejdere i ghettoens arkiv. Den dokumentariske roman handler om kunsten at overleve, om livet og ligeså vel døden for jøderne i ghettoen Lodz i Polen. De fattige i Lodz beskriver tilværelsen for den kvarte million polske jøder, der var spærret inde i en forseglet bydel, hvor de først skulle arbejde som slaver for nazisterne og sidenhen deporteres og tilintetgøres.

Med den monstrøse formand for ghettoadministrationen, Mordechai Chaim Rumkowski, i centrum følger romanen en række familier og medlemmer af ghettosamfundet. Rumkowski skildres med sin djævlepagt og dobbeltspil og efterlader læseren med spørgsmålet om hans grusomheder som heroiske eller forræderiske.

De fattige i Lodz indbragte Sems-Sandberg Sveriges anerkendte litteraturpris Augustprisen i 2009 og høstede fantastiske anmeldelser fra bl.a. litteraturanmelder Klaus Rothstein, der placerer Sem-Sandberg i samme kategori som Thorkild Hansen og P.O. Enquist og desuden skriver i sin anmeldelse:

”Steve Sem-Sandbergs roman er labyrintisk, klaustrofobisk, fuld af blindgyder og umulig at trænge ud af, bøde fysisk og mentalt. Som ghettoen selv.”

De fattige i Lodz er udgangspunktet for samtalen på International Forfatterscene i Dronningesalen.

 
Standard  110 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 70 kr.
KØB BILLET ONLINE

Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

Arrangementet bliver optaget af DR TV   


Tak til: