Paul Auster og Siri Hustvedt

USA

torsdag 12. maj 2011 kl. 20:00 Dronningesalen

International Forfatterscene

Det amerikanske forfatterpar Paul Auster og Siri Hustvedt er to af USA's mest kendte og succesfulde forfattere og sammen udgør de et af verdens mest profilerede forfatterpar. Nu får deres mange danske læsere en eneståendemulighed for at opleve dem, når de optræder sammen på International Forfatterscene som en del af litteraturfestivalen CPH:LITT.

Siri Hustvedt (f. 1955) romandebuterede i 1992 med Med bind for øjnene, og slog for alvor igennem med romanen Det jeg elskede (2003), som blev en stor succes hos både anmeldere og læsere.

Kendetegnende for Siri Hustvedts værker er, at teksterne på en gang er følsomt sansende og voldsomt intellektuelle. I flere af sine romaner skriver Hustvedt om sindssygdom, psykopati og psykiatriske afvigelser, fordi hun mener, at de siger noget om den kultur, de opstår i.

Et andet centralt tema hos Hustvedt er identiteten, ligesom der ofte er mange sammenfald mellem hendes eget liv og de liv, hun skriver om. Udover romanerne, der også tæller Lily Dahls fortryllelse (1997) og En amerikaners lidelser (2008), har Siri Hustvedt skrevet poesi og flere artikler og essays om billedkunst.

Siri Hustvedt har længe været fascineret af neurologi, psykiatri og psykoanalyse. Hun har deltaget i tværfaglige forskningsgrupper og fulgt kurser i neurologi. Bogen Kvinden der rystede – eller historien om mine nerver (2010) er både en personlig fortælling om hendes eget sygdomsforløb og en medicinsk, kulturhistorisk, og litterær rejse gennem vores forståelse af og måder at tænke diagnosticering og mennesket på.

Siri Hustvedt er født i USA af norsk-amerikanske forældre og har i perioder boet i Norge, hvor hun tog studentereksamen. I essaysamlingen En bøn for Eros skriver Hustvedt bl.a. om opholdene i Norge og om mødet med Paul Auster.

Hendes bøger er oversat til 29 sprog.

I foråret 2011 udkommer Hustvedts nye roman Sommeren uden mænd på forlaget Per Kofod.

Paul Auster (f. 1947) har i mere end 20 år begejstret læsere verden over med bøger som New York trilogien, Opfindelsen af ensomhed, Tilfældets musik, Brooklyn dårskab og senest den anmelderroste Sunset Park (2010). Sunset Park fik ligesom flere andre af Austers bøger verdenspremiere i Danmark.

Paul Auster er en af USA's store intellektuelle forfattere, og hans bøger om fremmedgørelse og identitet, USA, og om tilværelsen som på en gang skæbnebestemt og tilfældigt har et stort dansk publikum.

Efter studier på Columbia University boede Paul Auster i Frankrig i fire år, hvor han blandt andet levede af at oversætte fransk lyrik til amerikansk.

Udover en lang række andre internationalt anerkendte romaner, har Auster et omfattende lyrisk og essayistisk forfatterskab, og hans bøger er oversat til over 30 sprog

Paul Auster har desuden arbejdet med film. Han har skrevet manuskript til kultfilmen Smoke , der modtog adskillige internationale filmpriser, og har skrevet og selv instrueret filmene Blue in the face, Lulu on the bridge og The Inner Life of Martin Frost.

Forfatterparret blev – selvfølgelig – gift på Bloom’s Day, den 16. juni 1982. De har en datter, og bor i Brooklyn, New York.

Besøget arrangeres i samarbejde med Københavns internationale litteraturfestival CPH:LITT. Læs hele programmet på www.cphlitt.dk

Læs mere og se interviews med Siri Hustvedt 

Oplev Paul Auster & Siri Hustvedt i samtale med Anne Mette Lundtofte og Michael Bach Henriksen.

Anne Mette Lundtofte er journalist og forfatter til New York New York
Michael Bach Henriksen Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad og medforfatter på Historier om Amerika

 
Standard  130 kr.
Studerende 80 kr.
Diamantklub 90 kr.
UDSOLGT
Skriv dig op på venteliste hos Billetlulgen

Arrangementet foregår på engelsk og varer ca. 1½ time. Efter arrangementet serveres et glas vin og chokolade fra Summerbird

Arrangementet bliver optaget af DR TV   


Tak til:

Forlaget Per Kofod

 

OBS: Restuarant søren k har en særlig kulturmenu denne aften - læs mere hos søren k