Uwe Tellkamp

Tyskland

onsdag 24. februar 2010 kl. 20:00 Dronningesalen

International Forfatterscene

Mød den unge tyske forfatter, der bl.a. har fået tildelt Deutscher Buchpries

20-året for Murens fald er blevet tematiseret i utallige bøger de seneste par år, men ingen har gjort det så uforglemmeligt som Uwe Tellkamp.

Den tyske forfatter har et utal af litteraturpriser på sit CV, men vandt i 2008 den prestigefyldte Deutscher Buchpreis for sin vældige roman Tårnet. Et gigantisk værk på næsten 1000 sider, og med et persongalleri der tæller over 100 bipersoner!

Tårnet er Tellkamps tredje roman, og er et autentisk sindbillede på livet i DDRs sidste år. Handlingen er centreret omkring tre personer i den østtyske republik, hvor undergangen lurer lige om hjørnet. De forsøger forgæves at holde sig ude af det giftige samfund ved at bo i det gamle villakvarter ”Tårnet”, hvor tiden og udviklingen synes at være gået i stå.

Tellkamp er født i 1968 i Dresden og har selv været direkte øjenvidne til DDRs fald. Han gjorde tjeneste i hæren, arbejdede som doktor og blev i 1989 arresteret i forbindelse med sammenbruddet. Med Tårnet har han endegyldigt vist sig som en af Tysklands største nulevende forfattere.

Uwe Tellkamp i samtale med Anna Lena Sandberg Rasmussen fra Københavns Universitet. Skuespiller Morten Burian vil læse passager op fra den danske oversættelse

 
Standard  100 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 60 kr.
KØB BILLET ONLINE

Forsalg i Diamantens reception, hos Billetlugen og i Fona-butikker

Diamantklubmedlemmer kan bestille billetter på 3313 3020.
Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling.

Arrangeres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

Arrangementet vil foregå på tysk.