Salman Rushdie

Indien

torsdag 14. maj 2009 kl. 20:00 Dronningesalen

Hør online

Gik du glip af samtalen, eller vil du genopfriske nogle af de skarpe pointer?

Her kan du opleve Salman Rushdies besøg  på International Forfatterscene online:

1 - Introduktion:

2 - Samtale:

3 - Oplæsning ved Maibritt Saerens:

4 - Samtale:

5 - Oplæsning:

6 - Samtale:

Se et uddrag:

International Forfatterscene

Salman Rushdie har skrevet en stribe store romaner, og har modtaget adskillige af den engelsksprogede litterære verdens priser. Men han er ikke mindst kendt verden over som manden der skrev De sataniske vers.

Nu kan man snart møde Salman Rushdie på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant, hvor han vil tale om sit forfatterskab med udgangspunkt i sin nye roman Fortryllersken fra Firenze. En roman, der slår fast, at Rushdie ikke kun er ytringsfrihedskæmper og politisk kontroversiel, men en ’storyteller’ af helt særlig karat. Fortællingen handler om en kvinde, der prøver at tage kontrol over sin skæbne i et samfund styret af mænd. En 1001 nats historie, hvor Rushdie endnu engang demonstrerer fortællingens kraft og magi.

Salman Rushdie er født 1947 i Indien, men lever nu i England. Han slog for alvor igennem med romanen Midnatsbørn, der modtog Booker-prisen i 1981. 12 år senere blev den hyldet som Best of Booker ved prisens 25 års jubilæum i 1993.

Salman Rushdie oprettede i 1994 Det Internationale Forfatterparlament (IPW) et internationalt netværk af fristeder for forfulgte forfattere, som senere blev et internationalt netværk af Fribyer under ICORN (International cities of refuge network).

På dansk er senest udkommet Klovnen Shalimar (2005).

INTERVIEW: Carsten Jensen 

Salman Rushdie fortæller om sit forfatterskab til den danske forfatter Carsten Jensen

(foto: Isak Hoffmeyer)

OPLÆSNING: Maibritt Saerens

Skuespilleren Maibritt Saerens læser op af Fortryllersken fra Firenze 

(foto: Miklos Szabo)
 

 


Tak til:




Arrangementet bliver optaget af Danmarks Radio